Hvorfor kan et sansemotorisk forløb hjælpe dig, dit barn og jeres familie?

 

Når dit barn over tid har det svært i hverdagen, kan det være svært at vide, hvad der ligger bag – og hvordan du bedst hjælper.

Børns reaktioner opstår altid af en grund. Et sansemotorisk blik kan hjælpe med at skabe forståelse og pege på, hvordan dit barn kan støttes mere nænsomt i hverdagen.

 

Børn viser ikke øget belastning med ord. De viser det med kroppen!

 

  • Øget sensitivitet
  • Stor kropslig uro
  • Det er svært at finde ro og falde i søvn
  • Øget konfliktniveau og frustrationer
  • En krop, der ikke lystre
  • Usikker motorik
  • Øget træthed
  • Tågang

 

Måske er du i tvivl?

  • “Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte”.  Vi forstår, at det kan føles overvældende at finde ud af, hvor man skal starte, og hvad der reelt kan gøre en forskel for dit barn. Når vi tager udgangspunkt i dit barns krop og tempo, bliver vi sammen klogere på, hvordan vi bedst muligt støtter netop dit barn og jeres familie.
  • Jeg er bekymret, men ved ikke om det er ‘slemt nok‘ ’”. Stol på det du ser. Det er dig, der kender dit barn allerbedst. Vi vil gerne hjælpe dig med at give perspektiv på det du ser. Ofte er en forståelse og forklaring på det du ser, det første vigtigt skridt på vejen – vi er med hele vejen.
  • “Vi har prøvet så meget, men det holder ikke”. Når et barn ikke trives, er der ofte mange ting i spil. Et godt sted at starte er at styrke barnets sansemotoriske fundament. Når verden føles kaotisk, kan vi hjælpe med at skabe ro og balance – så dit barn og I  får mere tryghed og overskud i hverdagen.
  • ”Vi mangler redskaber til at kunne hjælpe vores barn”. Du vil gøre det bedste for dit barn, men ved ikke hvordan. Et sansemotorisk forløb giver dig redskaber og retning, i et roligt tempo og med en faglig tilgang, der møder dit barn dér, hvor det er. Vi viser, guider og støtter jer hele vejen.
  • “Jeg ved ikke om I kan hjælpe mit barn”. Når vi arbejder med sansesystemet og kroppen, tager vi fat i noget helt grundlæggende for dit barns udvikling og trivsel. Derfor giver det rigtig god mening at starte her. Vi begynder med at skabe klarhed over, hvad der udfordrer dit barn og jeres hverdag. Ud fra det finder vi sammen de bedste muligheder for at støtte og hjælpe – helt tilpasset jer. At få klarhed er altid 100% uforpligtende.

 

Det er dig, der kender dit barn bedst og dig, der kan hjælpe dit barn bedst – vi giver dig redskaberne.

 

Hvorfor skal du vælge os?

  • Fordi vi brænder for at hjælpe børn og familier med at skabe mere trivsel i hverdagen
  • Fordi vi har fokus på dit barn og jeres familie
  • Fordi vi har fokus på dit barns styrker og kompetencer
  • Fordi vi ved at ændringer skabes gennem motivation, leg og i et samarbejde – og med et smil på læberne
  • Fordi vi er specialister i det sansemotoriske fokus og den sansemotoriske tilgang til barnet
  • Fordi vi er et team med brede faglige og erhvervsmæssige baggrunde
  • Hos os finder du fysioterapeut, ergoterapeut, pædagog, specialpædagog, socialrådgiver, sundhedsplejerske mv.
  • Vi har arbejdet med det sansemotoriske fokus siden 2007 – og ved det kan gøre en forskel for dit barn og jeres familie

 

 

Hos Sanse Motorik ønsker vi at hjælpe børn til ro, leg, trivsel og god udvikling ved at støtte de voksne omkring dem med at forstå, mærke og møde barnet gennem sanser, krop og nærvær!