Smørum

Sanse Motoriks afdeling i Smørum er beliggende Flodvej 73. Klinikken er ejet og drives i det daglige af Marianne Bentsen.

Afdelingen tilbyder

  • Individuel træning af børn og unge med sansemotoriske vanskeligheder
  • Synsoptimering i samarbejde med klinik Fovija.dk
  • Spædbarnsmotorik – hold for forældre og barn i barselsperioden
  • Tumlehold for 1½-3 årige
  • Spædbarnsmotorik for mødregrupper
  • Specialsundhedspleje til for tidlig fødte

Foredrag – på timebasis

  • I daginstitutioner
  • På skoler
  • Foredrag om præmature. Fokus er både på børn og voksne. Kontakt for yderligere information

Vil du høre nærmere om spædbarnsmotorik og Tumlehold? så ring eller skriv til mig.
Du kan også kigge på Facebook og se, hvornår der starter nye hold

Marianne Bentsen, Smørum

Marianne Bentsen

Sansemotorisk konsulent og sundhedsplejerske
Faglig profil

Adresse

Flodvej 73, Smørum, 2765 Smørum
Tlf: 2195 9712
mabe@sansemotorik.NET
CVR: 35989013

Om Marianne
Marianne Bentsen, Smørum

Som sundhedsplejerske er jeg jævnligt stødt på børn med sansemæssige og motoriske udfordringer. Børn som har det svært fordi sanserne, og dermed kroppen ikke virker optimalt.

Da jeg har beskæftiget mig meget med for tidligt fødte børn, har jeg naturligt haft ekstra fokus på sanser og udvikling. Denne gruppe af børn er ofte udfordrede på disse områder. De bliver let overstimulerede og deres motoriske udvikling kan være påvirket.

Med årene og erfaringen, har jeg fået øje på flere og flere børn født til tiden, som også har sansemotoriske udfordringer. Børn som er urolige, sover dårligt, er slappe i muskulaturen og som ikke ”gider” bevæge sig. Og så er der dem, for hvem verden ofte bliver for overvældende.

Det er derfor en stor glæde at kunne hjælpe børnene i min klinik.

I klinikken tilbyder jeg også specialsundhedspleje til præmature. Det kan være som et supplement eller et alternativ til det offentlige tilbud. Jeg har erfaring med at følge præmaturfamilierne helt frem til barnet starter i skole. Ofte viser senfølger og udfordringer sig først for alvor, når barnet nærmer sig skolealderen, så her kan det være godt med støtte, råd og vejledning til, hvordan man bedst kan få det til at fungere for barnet.

Jeg vil glæde mig til at samarbejde med Jer og Jeres dejlige børn.

Nyheder fra Facebook
Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons

OG VINDEREN BLEV MALENE FROST 🙂KONKURRENCE :-)'

DER ER TRUKKET EN VINDER SOM ER:

MALENE FROST 🙂 STORT TILLYKKE!!!!!!!

Det er fantastisk. Siden har rundet 1000 følgere! TAK for det.

Det skal fejres med en konkurrence.
Så nu kan du vinde et gavekort på 500 kr. som kan indløses i forbindelse med:

- En sansemotorisk undersøgelse
- Sansemotorisk træning ( efter undersøgelse)
- Spædbarnsmotorikhold
- Tumlehold
- En telefonkonsultation

Gavekortet kan selvfølgelig benyttes af både nye og nuværende kunder 🙂

(alle ovenstående ydelser kan bookes på sansemotoriksmoerum.onlinebooq.dk/)

For at deltage i konkurrencen skal du like dette opslag og skrive i feltet, hvad du vil bruge gavekortet til.

Du er velkommen til at nævne andre, som kunne have glæde af et gavekort, men det er ikke noget krav.

Du må meget gerne like mine side, og du er selvfølgelig også velkommen til at dele 🙂 Det er dog heller ikke et krav.

Jeg trækker en vinder søndag d. 21/7.
Sæt i gang!

Denne konkurrence er ikke sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook.
... Læs mereSe mindre

21/07/19

OG VINDEREN BLEV MALENE FROST :-)

OP I TRÆERNES TOP – NÅR HØJDESKRÆKKEN BLIVER UDFORDRET

Helt op kom jeg ikke. Men alligevel højere op end forventet 😊
Jeg har rykket min grænse i dag.
Jeg har besøgt trætårnet, og ikke bare kigget nedefra, men rent faktisk været deroppe.

De andre i familien trampede frisk derop ad. Jeg tog turen i mit tempo. Opsat på at komme lidt længere op, end jeg ville gøre før. At rykke min grænse, vel vidende, at det burde kunne lade sig gøre. Og det kunne det.

FOR JEG HAR JO TRÆNET MIN LABYRINTSANS

På vejen mødte jeg en pige. Hun græd. Hendes far forsøgte at opmuntre hende ved at sige: nøj, hvor er det er sjovt tårn. Hvor er det sjovt det her. Jeg tror ikke, at det virkede, men de gik videre og pigen forsvandt opad….

I hele mit liv har jeg lidt at højdeskræk. Jeg er en af de mennesker, der føler, at jeg vælter ud over kanten, når der er langt ned. Så jeg har i mange år undgået oplevelser som høje tårne, at stå på en høj stige, at tage med bjergbaner (det går lige med skiliften), besøg i høje huse og udkigspunkter.

Jeg tror, at pigen jeg mødte, har det lige sådan. Jeg var glad for, at det ikke var mig, der blev presset til at gå længere end jeg kunne rumme. Det kan nemlig være temmelig ubehageligt. Men pigens forældre kender hende jo, og ved, hvad hun magter, tænker jeg.

Som så ofte før, når jeg ser børn, som er udfordrede, tænkte jeg, hvad sansemotorik, og her særligt træning af labyrintsansen kunne gøre for pigen.
Labyrintsansen er ansvarlig for, at vi kan have højdeskræk, blive køresyge og søsyge.

Det er den sans, som registrerer vores bevægelse i alle retninger, som gør os svimle når vi snurrer rundt, men som også kan få det til at kilde dejligt i maven når vi kører i rutchebane.

Jeg har erfaret, at der faktisk ikke skal så meget for at ændre på problemerne med køresyge, søsyge og højdeskræk.

Eksempelvis er jeg ikke længere generet af køresyge og søsyge. Noget som ellers også har været et stort problem for mig. Og det blot fordi jeg i mit arbejde ofte får drejet rundt, trillet og på anden måde stimuleret min labyrintsans.

Når man har problemer med højdeskræk, køresyge og søsyge, kan det udvikle sig til, at man nærmest har fobier. Jeg har mødt et barn i klinikken, som var panisk for at sejle, fordi han blev søsyg. Efter kortere tids træning, var det ikke længere noget problem.

Jeg ser jævnligt børn, som ikke tør klatre op, gynge, rutche, eller overhovedet være på legereskaber, som kan bevæge sig. Det ændrer sig hurtigt når de får trænet labyrintsansen. Det er fascinerende at følge.

Så har du et barn med højdeskræk, søsyge eller køresyge, så der det labyrintsansen I skal arbejde med. Gode ideer til at stimulere den er:

Rolige svingture, gynge, rutche, trille, kolbøtter,vejrmøller, hoved nedad, vugge i hængekøje eller tæppe, og i det hele taget de lege, som kan gøre os rundtossede. Barnet skal dog aldrig nå til at blive ubehageligt rundtosset eller utilpas.

Og de børn, som slet intet tør eller vil, de skal have særlig hjælp. Men det er en helt anden snak.
... Læs mereSe mindre

21/07/19

OP I TRÆERNES TOP – NÅR HØJDESKRÆKKEN BLIVER UDFORDRET

Helt op kom jeg ikke. Men alligevel højere op end forventet  😊
Jeg har rykket min grænse i dag.
Jeg har besøgt trætårnet, og ikke bare kigget nedefra, men rent faktisk været deroppe.

De andre i familien trampede frisk derop ad. Jeg tog turen i mit tempo. Opsat på at komme lidt længere op, end jeg ville gøre før. At rykke min grænse, vel vidende, at det burde kunne lade sig gøre. Og det kunne det.

FOR JEG HAR JO TRÆNET MIN LABYRINTSANS

På vejen mødte jeg en pige. Hun græd. Hendes far forsøgte at opmuntre hende ved at sige: nøj, hvor er det er sjovt tårn. Hvor er det sjovt det her. Jeg tror ikke, at det virkede, men de gik videre og pigen forsvandt opad….

I hele mit liv har jeg lidt at højdeskræk. Jeg er en af de mennesker, der føler, at jeg vælter ud over kanten, når der er langt ned. Så jeg har i mange år undgået oplevelser som høje tårne, at stå på en høj stige, at tage med bjergbaner (det går lige med skiliften), besøg i høje huse og udkigspunkter.

Jeg tror, at pigen jeg mødte, har det lige sådan. Jeg var glad for, at det ikke var mig, der blev presset til at gå længere end jeg kunne rumme. Det kan nemlig være temmelig ubehageligt. Men pigens forældre kender hende jo, og ved, hvad hun magter, tænker jeg.

 Som så ofte før, når jeg ser børn, som er udfordrede, tænkte jeg, hvad sansemotorik, og her særligt træning af labyrintsansen kunne gøre for pigen.
Labyrintsansen er ansvarlig for, at vi kan have højdeskræk, blive køresyge og søsyge.

Det er den sans, som registrerer vores bevægelse i alle retninger, som gør os svimle når vi snurrer rundt, men som også kan få det til at kilde dejligt i maven når vi kører i rutchebane.

Jeg har erfaret, at der faktisk ikke skal så meget for at ændre på problemerne med køresyge, søsyge og højdeskræk.

Eksempelvis er jeg ikke længere generet af køresyge og søsyge. Noget som ellers også har været et stort problem for mig. Og det blot fordi jeg i mit arbejde ofte får drejet rundt, trillet og på anden måde stimuleret min labyrintsans. 

Når man har problemer med højdeskræk, køresyge og søsyge, kan det udvikle sig til, at man nærmest har fobier. Jeg har mødt et barn i klinikken, som var panisk for at sejle, fordi han blev søsyg. Efter kortere tids træning, var det ikke længere noget problem. 

Jeg ser jævnligt børn, som ikke tør klatre op, gynge, rutche, eller overhovedet være på legereskaber, som kan bevæge sig. Det ændrer sig hurtigt når de får trænet labyrintsansen. Det er fascinerende at følge.

Så har du et barn med højdeskræk, søsyge eller køresyge, så der det labyrintsansen I skal arbejde med. Gode ideer til at stimulere den er:

Rolige svingture, gynge, rutche, trille, kolbøtter,vejrmøller, hoved nedad, vugge i hængekøje eller tæppe, og i det hele taget de lege, som kan gøre os rundtossede. Barnet skal dog aldrig nå til at blive ubehageligt rundtosset eller utilpas.

Og de børn, som slet intet tør eller vil, de skal have særlig hjælp. Men det er en helt anden snak.Image attachmentImage attachment

Kommenter på Facebook

Vi skal derhen i næste uge, er spændt på om Thor vil helt op 🙈

Glemte i ikke at komme og vise jeres nye bil

Hvor befinder dette tårn sig😊?