SÅ VAR DET SLUT FOR DENNE GANG....
Læs her om, hvordan jeg som præmatursundhedsplejerske nogle gange er så heldig at få lov at følge en familie igennem længere tid 🙂OG SÅ VAR DET TID TIL AT SIGE FARVEL
Vi har faktisk efterhånden kendt hinanden i 3 år ♥️
For tre år siden kontaktede mor mig, og bad om hjælp til hendes præmature søn.
Han var født i uge 28 med et svært forløb, som indebar mere end en måned i respirator, nøddåb og meget mere.
Nu var han 3 år, og udfordret på flere områder.
Vi gik i gang med et længerevarende sansemotorisk træningsforløb, for her var en del at arbejde med, og en lille fyr med en markant skepsis overfor, hvad jeg kunne finde på.
Heldigvis kom der en dygtig støttepædagog på i børnehaven, som sammen med forældrene, kunne få min foreslåede træning til at fungere i praksis 👌
I en længere periode var mor og søn også med på mit Tumlehold. Og Tumleholdet voksede aldersmæssigt med denne og andre familier 😊
Undervejs måtte jeg skrive udtalelser til kommunen, for at støtte familien i de behov de søgte dækning af. Det var blandt andet tabt arbejdsfortjeneste og udsættelse af skolestart.
Nu 3 år efter, er den unge mand klar til skolestart. Ganske vist i et specialtilbud, idet der er kommet et par diagnoser til undervejs.
Men det betyder, at forældrene og jeg føler, at han er velanbragt, og at støtten nu kan forsætte via skolen, i stedet for her hos mig.
Man siger, at små fødder, sætter store spor. Og det skal jeg da lige love for 🥰
Jeg kommer til at savne den lille mand, og hans skønne forældre ♥️
Billedet viser afskedsgaven, som jeg modtog. Behøver jeg at fortælle, hvilken jeg blev mest glad for? 😉
Mor har lovet mig, at fortælle, hvordan det kommer til at gå. Så det vil jeg glæde mig til 🙏
Tusinde tak fordi jeg måtte dele denne historie fra min dagligdag 👍 ... Læs mereSe mindre
07/08/20
