Hvad er de 3 primære sanser: 

De primære sanser udgør sammen med vores hjerne og krop, det samspil der betegnes som sansemotorikken eller grundmotorikken – og som også sanseintegration er en del af.

Primære sanser er grundlæggende for, at vores hjerne modnes og udvikles, at vores krop kan bevæge sig og kan justere ind i forhold til fysiske aktiviteter og omgivelser, samt er afgørende for samspillet mellem netop sanser, hjerne og krop.

De primære sanser sidder forskellige steder i vores krop, hvorfra de sender nerveimpulser via nervebaner ind til rygsøjlen og videre op til hjernen. Sanseindtrykkene fra disse sanser registreres i den hjernestruktur, som hedder hjernestammen eller den primære hjerne. Det er den hjernestruktur, der udvikles helt tidligt i fosterstadiet, og som senere udvikler sig til rygsøjlen, nervebaner, hjernen og kroppen.

Funktionen af de tre primære sanser er lige så basale og grundlæggende for liv, som at vi trækker vejret og at vores hjerte banker.

Samspillet mellem sanser, hjerne og krop grundlægges i høj grad i det første leveår, hvor hjernen også gennemgår den største udvikling.

Men hvis der er udvikling hos barnet, som ikke går helt, som det skal, eller der opstår uhensigtsmæssig adfærd, reaktioner og i sidste ende mistrivsel, hos barnet, så kan det give god mening at være opmærksom på de tre primære sansers betydning for netop dette.

Sansemotorikken er et komplekst samspil mellem sanser, hjerne og krop, og der er ydre og indre faktorer, som også spiller ind i hjernen og kroppens udvikling. Beskrivelsen af de primære sanser er her forsøgt tydeliggjort i kort.

 

Labyrintsansen / Vestibulærsansen

Labyrintorganet består af 3 knoglebuegange, og ligger inde i det indre øre.

Buegangene er hule og indeholder bl.a. en geléagtig væske, der bevæger sig med hovedets bevægelser. De tre buegange og væsken fungerer således som kroppens vaterpas og fortæller hjernen, hvordan hovedet og kroppen bevæger sig. Dvs. om kroppen drejer rundt om egen akse, om hovedet vender nedad eller til siden.

Labyrintsansen/Vestibulærsansen bliver således helt afgørende for vores fornemmelsen for tyngde- og ligevægtspunktet, stabilitet, balance, tempo i bevægelser, rum/retningsfornemmelse, afstandbedømmelse mv. Køresyge og søsyge stammer også fra labyrintsansen.

 

Labyrint/Vestibulærsansen sørger for vores opfattelsesramme af verden omkring os!

Følesansen / Taktilsansen 

Følesansen eller taktilsansen, som den også kaldes, kan opdeles i den ydre hudsans og den indre kropssans.

Den indre følesans i huden består af små receptorer, der registrerer alle former for berøring.

Altså om berøringen er blød eller hård, kold eller varm, eller spids eller flad. Herunder den meget vigtige tolkning af, hvorvidt det er en behagelig eller ubehagelig berøring.

Hvis disse sansepåvirkninger ikke mærkes og tolkes korrekt, vil der ske misinformation i måden, vi registrerer berøringen på. Det påvirker vores adfærd og måde at reagere på. Taktilsansen er i høj grad del af børns følelsesmæssige udvikling.

 

Er følesansen/taktilsansen i ubalance, vil der typisk ses to typer af adfærd hos barnet.

  • Når Taktile sansepåvirkningen er svag, vil det ofte ses som:
    At barnet reagerer sent eller nedsat på at have slået sig, tilgangen til andre er hård og ufølsom, kan have svært ved at forstå andres reaktioner og kan have svært ved at føle for andre (nedsat empati) eller nedsat kropsfornemmelse
  • Når Taktile sansepåvirkningen er kraftig, vil det ofte ses som:
    At barnet vil helt eller delvist trækker sig fra fysisk kontakt, ubalance i smertegrænser, mærker smerte ved berøringer, ekstremt kilden, meget følsom overfor tøjmærker og tøj der kradser, har svært ved at få klippet hår og negle og vil helst ikke have tøj af og på, har svært ved nye situationer og nyt i det hele taget. Barnet virker ofte utrygt og ængsteligt.

 

Taktil/Følesansen sørger for vores opfattelse af hvordan verden føles – og hvad JEG føler!

Kinæstesisansen / Muskel-led – stillingssansen

 

Muskel-/led-/stillingssansen eller kinæstesisansen, som den også kaldes, sidder i skeletmuskulaturens muskel fibre som små ”tene”. Disse tene arbejder ud fra sanseindtryk og afgør styrken af de enkelte muskelgrupper i det arbejde, musklen skal udføre. Sansen sidder også i led og sener.

Sansen muliggør at vi kan spænde og afslappe i muskulaturen og at vores led kan bøje og strække –  mest hensigtsmæssigt i en given situation.

I muskulaturen er også tonus (muskelspænding).

Denne tonus betegner vores egen individuelle grundlæggende spændings – og hviletilstanden i muskelfibrene.

Når vi går, løber eller hopper, giver kinæstesisansen kontinuerligt besked til hjernen om hvordan bevægelserne foregår. Disse bevægelser reguleres og muskelspændingen opretholdes og justeres i de rette muskler. Nogle spændes – andre slappes.

Bevægelsespræcisionen kan ikke foregå korrekt, hvis ikke også følesansen er med i processen.

 

Er der ubalance i Kinæstesisansen og herunder Tonus, vil der typisk ses følgende adfærd hos barnet:

Usikker motorik, udfordret balance og stabilitet, børn der falder, går kluntet, har tung gang, dårligt fodafsæt, evt. ændinger i fodstilling. Børn der støder ind i ting og andre, vælter glas og taber ting. Øget træthed og klager over ondt i kroppen samt nedsat kropsbevidsthed vil ofte også være udfordre barnet i hverdagen.

 

Kinæstsisansen/Muskel- og Ledsansen sørger for vores bevægelighed i verden omkring os!

 

Primære reflekser / Primitive reflekser

Når der tales om børns sansemotoriske fundament, og den gode bevægelsesmæssige udvikling, er det grundlæggende de ovennævnte tre primære sanser, der er i fokus.

Men i den sammenhæng skal også nævnes spædbarnsreflekserne, som en vigtig del af det sansemotoriske fundament.
Disse reflekser styrer spædbarnets bevægelsesmæssige udvikling det første 1½ år og har det ene formål, at bevægelserne indøves og lagres i hjernen og senere danner udgangspunkt for automatiseringer af bevægemønstre. Hvis en eller flere af disse reflekser ikke integreres, det vil sige, at de vedbliver at være aktive, så vil det hæmme kroppens mulighed for det naturlige flow i bevægelserne, og barnet udfordres derfor i sin kropsbevægelighed med dårlig koordination til følge. Læs mere om reflekser her.

En adfærd vil ofte være, at barnet trækker sig fra sport, gymnastik og sociale spil, hvilket i sidste ende kan ende ud i udfordringer med sociale relationer. Læs mere om spædbarnsreflekserne.