Vejle

Sanse Motoriks afdeling i Vejle er beliggende Blegbanken 3. Klinikken er ejet og drives i det daglige af Mette Drescher Jensen.

Afdelingen tilbyder:

Foredrag – på timebasis og éndags workshop:

  • Daginstitutioner
  • På skoler
Mette Drescher Jensen, Vejle

Mette Drescher Jensen

Sansemotorisk konsulent
Faglig profil

Adresse

Blegbanken 3, stue gl. fløj, 7100 Vejle
Ring 2195 1838
mdj@sansemotorik.NET
CVR: 34823030
Find vej

Lidt om Mette
Mette Drescher Jensen, Vejle

Nogle gange skal man lidt af omveje før det bliver klart hvad der er man skal – det skete også for mig. Men gennem mine egne erfaringer med sansemotorisk træning fandt jeg ud af, at det er arbejdet med børn og sansemotorikken der giver mening.

Det kan ofte være svært at forklare hvorfor nogle børn ikke udvikles og trives som mange andre, men sansemotorikken kan være en del af forklaringen – og den kan der gøres noget ved.

Jeg har gennem årerne trænet sansemotorisk med børn med mange forskellige udfordringer og forudsætninger, og oplever den positive udvikling de gennemgår i løbet af vores forløb sammen.

Jeg vægter tryghed, tillid og glæde højt i samarbejdet med barnet og familien, og for mig gælder det om at kunne give barnet de bedst mulige forudsætninger for barnets videre udvikling og trivsel.

Nyheder fra Facebook
Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons

Alt for mange af vores børn er stresset

Jeg har altid haft svært ved at bruge ordene børn og stres i sammen sætning, for de burde ikke have ret meget med hinanden at gøre. Men fakta er, at vi ser alt for mange børn med tydelig stres symptomer.

Jeg deltog i denne uge i et seminar omkring ”Børns mentale alarmberedskab” og blev desværre kun endnu mere bekræftet i, at der er en meget kedelig og sørgelig tendens i gang.

Møder ofte børn i min klinik, hvor forældrene henvender sig på baggrund af symptomer som: svære sociale relationer, kropslig uro, koncentrationsbesvær, og dårlig søvn. Når vi dykker mere ned i barnets hverdag, så danner sig desværre også ofte et tydeligt billede af, at barnet er presset.

Symptomerne er et udtryk for at nervesystemet er i alarmberedskab. Når alarmberedskabet sætter i gang, sker der kemiske reaktioner i hjerne og krop, der udløser det vi kender som stres symptomer:
Hukommelsestab, hjertebanken, ondt i maven, ondt i hovedet, dårlig søvn, uro, ondt i kroppen, irritation, kort lunte osv.

Det er nøjagtigt det samme, der sker for børn, når deres alarmberedskab går i gang. Mobning, skift i hverdagen, utryghed, manglende forudsigelighed, og struktur, præstationspres, ensomhed og manglende bevægelse i hverdagen over en længere periode, er alle faktorer, der kan være med til at udløse hjernens alarmberedskab.

Børn med sansemotoriske udfordringer er ofte i risiko for at have et forhøjet alarmberedskab, da de netop ofte udfordres på deres evne til at være med i lege, indgå i sociale relationer, har øget kropslig uro, svær koncentration, svær indlæring, sover dårligt, nemt overstimuleres osv.

For at hjælpe disse børn med at få ro på alarmberedskabet, skal vi sørge for at deres sansemotoriske fundament er så stabilt og optimalt som muligt – for dermed får de mulighed for at opsøge og aktivt være med til det, der mindsker stres kemien i hjernen.
Det der frigiver god kemi til hjernen – fremfor stres kemi er:
• Daglig bevægelse – få pulsen op og sved på panden
• Kærlige knus, kram og massage
• Grine og lege
• Hyggetid i sofaen eller i hængekøjen

Vi skal huske på. at børnene reagerer som de skal, på den verden som de er i. Stres symptomer er sunde reaktioner fra hjernen og kroppen på at noget er galt – og som vi skal ændre på!

TID, RO og NÆRVÆR kan gøre alverden for vores børn.

Kærlig hilsen Mette
... Læs mereSe mindre

15/05/19

Alt for mange af vores børn er stresset

Jeg har altid haft svært ved at bruge ordene børn og stres i sammen sætning, for de burde ikke have ret meget med hinanden at gøre. Men fakta er, at vi ser alt for mange børn med tydelig stres symptomer. 

Jeg deltog i denne uge i et seminar omkring ”Børns mentale alarmberedskab” og blev desværre kun endnu mere bekræftet i, at der er en meget kedelig og sørgelig tendens i gang. 

Møder ofte børn i min klinik, hvor forældrene henvender sig på baggrund af symptomer som: svære sociale relationer, kropslig uro, koncentrationsbesvær, og dårlig søvn. Når vi dykker mere ned i barnets hverdag, så danner sig desværre også ofte et tydeligt billede af, at barnet er presset.

Symptomerne er et udtryk for at nervesystemet er i alarmberedskab. Når alarmberedskabet sætter i gang, sker der kemiske reaktioner i hjerne og krop, der udløser det vi kender som stres symptomer:
Hukommelsestab, hjertebanken, ondt i maven, ondt i hovedet, dårlig søvn, uro, ondt i kroppen, irritation, kort lunte osv.  

Det er nøjagtigt det samme, der sker for børn, når deres alarmberedskab går i gang. Mobning, skift i hverdagen, utryghed, manglende forudsigelighed, og struktur, præstationspres, ensomhed og manglende bevægelse i hverdagen over en længere periode, er alle faktorer, der kan være med til at udløse hjernens alarmberedskab. 

Børn med sansemotoriske udfordringer er ofte i risiko for at have et forhøjet alarmberedskab, da de netop ofte udfordres på deres evne til at være med i lege, indgå i sociale relationer, har øget kropslig uro, svær koncentration, svær indlæring, sover dårligt, nemt overstimuleres osv. 

For at hjælpe disse børn med at få ro på alarmberedskabet, skal vi sørge for at deres sansemotoriske fundament er så stabilt og optimalt som muligt – for dermed får de mulighed for at opsøge og aktivt være med til det, der mindsker stres kemien i hjernen. 
Det der frigiver god kemi til hjernen – fremfor stres kemi er:
• Daglig bevægelse – få pulsen op og sved på panden 
• Kærlige knus, kram og massage
• Grine og lege 
• Hyggetid i sofaen eller i hængekøjen

Vi skal huske på. at børnene reagerer som de skal, på den verden som de er i. Stres symptomer er sunde reaktioner fra hjernen og kroppen på at noget er galt – og som vi skal ændre på!

TID, RO og NÆRVÆR kan gøre alverden for vores børn.

Kærlig hilsen Mette

Kommenter på Facebook

Prøver

Har du egentlig erfaring med adoptivbørn? Der er nemlig meget jeg kan genkende i det vi har lært om adoptivbørn i dette skriv....Det er rigtig fint skrevet 👍🏻

Daniel Steffen Pedersen

Lasse Rasmussen Læs dette

Daniel Steffen Pedersen

Kirsten Korsbjerg Rasmussen mon vi kan printe dette opslag?

View more comments

FRA URO, KONFLIKTER OG SVÆRE SOCIALE RELATIONER TIL RO OG GODE KAMMERATER

Selvom det måske lyder forkert, så er det en fin følelse at sige farvel og tak for denne gang, når et barn afslutter deres træningsforløb her.
I dag har Mads afsluttet sit forløb, og med den fantastiske udvikling som Mads har været igennem, er det med stor glæde og stolthed at skulle sige farvel til hinanden.

Da Mads startede hans træningsforløb, var hans hverdag præget af uro, mange konflikter i skolen, svære relationer med de andre børn og store svingninger i hans humør.
Selvom Mads er en aktiv dreng, som elsker at spille fodbold, cykle, hoppe i trampolin, så viste det sig alligevel at Mads havde nogle grundlæggende sansemotoriske udfordringer.

Uroen og et højt tempo i alting var et udtryk for en usikker balance og en understimuleret Labyrintsans. Ligesom han var i følelsesmæssig ubalance - han var i konstant alarmberedskab.

Vi har de sidste måneder derfor arbejdet med at stabilisere Mads sansemotorik.
Ret hurtigt fik Mads mere ro i kroppen. Han virkede mere opmærksom på, hvad der foregik omring ham og han kunne overskue flere ting. Mads begyndte hurtigt at ændre adfærd i skolen – fra ofte at komme i konflikter, begyndte han nu at gå fra dem, og nu er der ikke længere konflikter at gå fra. Mads har overskud til at hjælpe andre i klassen og de andre vil meget gerne Mads.
Meldingen var skolen er, at Mads trives, er glad, er en god kammerat, sidder roligt og er ikke længere forstyrrende for de andre eller for ham selv.

Resultaterne er ikke kommet af sig selv. Men er kommet fordi Mads og hans forældre har været gode til at få træningen integreret i hverdagen og har gjort en indsats. Godt gået, Mads, du er sej💪💪

Kender du en som Mads og vil du vide mere om hvad sansemotorisk træning kan gøre for dit barn, så lad os få en snak om mulighederne.

Bedste hilsner Mette
... Læs mereSe mindre

10/05/19

FRA URO, KONFLIKTER OG SVÆRE SOCIALE RELATIONER TIL RO OG GODE KAMMERATER

Selvom det måske lyder forkert, så er det en fin følelse at sige farvel og tak for denne gang, når et barn afslutter deres træningsforløb her.
I dag har Mads afsluttet sit forløb, og med den fantastiske udvikling som Mads har været igennem, er det med stor glæde og stolthed at skulle sige farvel til hinanden.

Da Mads startede hans træningsforløb, var hans hverdag præget af uro, mange konflikter i skolen, svære relationer med de andre børn og store svingninger i hans humør.
Selvom Mads er en aktiv dreng, som elsker at spille fodbold, cykle, hoppe i trampolin, så viste det sig alligevel at Mads havde nogle grundlæggende sansemotoriske udfordringer. 

Uroen og et højt tempo i alting var et udtryk for en usikker balance og en understimuleret Labyrintsans. Ligesom han var i følelsesmæssig ubalance - han var i konstant alarmberedskab. 

Vi har de sidste måneder derfor arbejdet med at stabilisere Mads sansemotorik. 
Ret hurtigt fik Mads mere ro i kroppen. Han virkede mere opmærksom på, hvad der foregik omring ham og han kunne overskue flere ting. Mads begyndte hurtigt at ændre adfærd i skolen – fra ofte at komme i konflikter, begyndte han nu at gå fra dem, og nu er der ikke længere konflikter at gå fra. Mads har overskud til at hjælpe andre i klassen og de andre vil meget gerne Mads.
Meldingen var skolen er, at Mads trives, er glad, er en god kammerat, sidder roligt og er ikke længere forstyrrende for de andre eller for ham selv. 

Resultaterne er ikke kommet af sig selv. Men er kommet fordi Mads og hans forældre har været gode til at få træningen integreret i hverdagen og har gjort en indsats. Godt gået, Mads, du er sej💪💪

Kender du en som Mads og vil du vide mere om hvad sansemotorisk træning kan gøre for dit barn, så lad os få en snak om mulighederne. 

Bedste hilsner Mette

Kommenter på Facebook

Vi har også haft problemet. Og vores dreng oplevede samme positive udvikling som Mads Tak Mette 😊