FAQ

Her finder du nogle af de spørgsmål om sansemotorik, som vi ofte får fra familier og andre fagpersoner, og som vi her forsøger at give et kort og derfor også forenklet svar på. Du finder mere uddybende forklaringer på vores hjemmeside og links herunder.

Har du andre spørgsmål omkring motorik, sanser, reflekser, børns udvikling og alt muligt der ind imellem, så tag endelig fat i os. Vi er altid klar til at hjælpe, svare på spørgsmål og guide dig videre. Du finder kontakt oplysninger på os og din nærmeste Sanse Motorik klinik her

Hvad er sansemotorik?

Sansemotorik er det samspil mellem vores sanser, hjerne og krop, som er helt afgørende for barnets udvikling – både motorisk, følelsesmæssigt, socialt, sprogligt og kognitivt. Sansemotorikken er dog med os hele livet og bliver ved med at være afgørende for vores bevægelser, følelser, adfærd, reaktioner og læring livet igennem. Vil du vide mere ?

Hvad er primære sanser?

De primære og livsgivende sanser består af Vestibulær/Labyrint sansen, Taktil/Følesansen og Kinæstesi/Muskel-og led sansen. Disse 3 primære sanser er afgørende for vores udvikling – både motorisk, følelsesmæssigt, socialt, sprogligt og kognitivt. De 3 primære sanser er i spil fra helt tidligt i graviditeten og livet igennem. Disse sanser stimuleres og styrkes særligt i barnets første tid, men skal stimuleres og bruges livet igennem. Vil du vide mere ?

Hvad er primære reflekser?

Primære reflekser er reflekser, som er aktive i barnets første måneder, og deres opgave er basalt set at få barnet igennem de motoriske udviklingstrin. Herefter skal de integreres i kroppen. De primære reflekser er sammen med de primære sanser helt afgørende for det vigtige samspil mellem sanser, hjerne og krop. De har betydning for barnets udvikling og forudsætninger for læring. De primære reflekser kan virke virke forstyrrende for læring, udvikling og god trivsel, hvis de ikke integreres som planlagt. Vil du vide mere ?

Hvad er sanseintegration?

Sanseintegration er en del af sansemotorikken og betegner hjernens evne til at bearbejde, sortere, tolke og omsætte sanseindtryk til en forståelse af verden omkring en. Sanseintegration er processen i at omsætte sanseindtryk til bevægelse, adfærd og erfaringer på den mest hensigtsmæssige måde ved brug af mindst muligt energi. Hvis der er ubalancer i sansesystemet ( bl.a. i de primære sanser og primære reflekser) vanskeliggøres sanseintegrationen, og adfærd og reaktioner påvirkes.

Hvad er Vestibulærsansen?

Vestibulærsansen eller Labyrintsansen er i kort, ansvarlig for hele vores opfattelsesramme af verden omkring os til. Den er dermed bl.a. også ansvarlig for hastighed i vores bevægelser, afstandsbedømmelse, rum- og retningsfornemmelse. Ligesom den er ansvarlig for noget så konkret som, at vi kan holde balancen, har stabilitet i kroppen og kan bevæge os rundt uden at blive svimmel. Læs mere om vestibulærsansen her

Er mit barn stresset?

Det er en ofte brugt betegnelse hos os voksne, men sjældent vi bruger det om børn – og det bør vi heller ikke gøre. Det vil være ubærligt at tænke på, at vores børn har stress.

Men faktum er, at det er de samme processer, der sker i hjernen – hos børn og voksne, når vi udsættes for alt for mange ting, som vi ikke kan omsætte i for lang tid af gangen. En del af årsagen kan ligge i sansekaos og som vanskeliggør sanseintegration, og derved opstår overbelastning. Når vi overbelastes, så bliver vi ofte mere impulsive og instinktive i vores reaktioner. Det er vores alarmberedskab, der er i høj aktivitet.

Øget sensitivitet, frustrationer, øget kontrol, følelsesmæssig ubalance og svær regulering er ofte nogle af reaktionerne. Et fokus på at dæmpe alarmberedskabet og give krop og hjernen et alternativ til sansekaos, hjælper barnet til bedre trivsel. Vi du vide mere, så finder du mere information her

Hvad er sansemotorisk træning?

Sansemotorisk træning er træning af barnets fundament. Det er træning af de tre primære sanser: labyrintsansen, muskel/ledsansen og følesansen. Det er ud fra disse tre sanser, at barnet udvikler deres motorik, adfærd og reaktioner, og barnets fundament er derfor vigtig for deres udvikling og trivsel.

Sansemotorisk træning er for både børn og unge og kan altid trænes trods alder. Læs mere her: Sansemotorisk træning

Hvad er sansemotoriske vanskeligheder?

Når et barn har sansemotoriske vanskeligheder, vil det ses enten i deres motoriske udvikling, i deres adfærd og reaktioner og/eller deres trivsel. Der er mange forskellige symptomer på sansemotoriske vanskeligheder, som bl.a. koncentrationsbesvær, uro i kroppen, svære sociale relationer, irritation ved tøj og strømper, udadreagerende adfærd, søvnproblemer, m.m.

Læs om sansemotoriske vanskeligheder her: Andre symptomer på sansemotoriske vanskeligheder

Hvorfor er sansemotorik vigtigt?

Sansemotorik får krop og hjerne til at arbejde sammen. En velstimuleret sansemotorik er vigtig for barnet, fordi det er sansemotorikken, barnet udvikler sin motorik, sine følelser og reaktioner ud fra. Hvis sansemotorikken ikke er på plads, vil barnet ofte skulle bruge ekstra energi på at få kroppen til at fungere, og det gør det svært for barnet at reagere hensigtsmæssigt, da de hurtigt kommer på overarbejde. Det vil give udfordringer i dagligdagen, og derfor ser vi ofte, at det går ud over deres udvikling og trivsel.

Læs mere her, hvad sansemotoriske træning kan

Hvad er sansemotorisk udvikling?

Den sansemotoriske udvikling starter allerede under graviditeten, hvor de tre primære sanser; følesansen, muskel/ledsansen og labyrintsansen grundlægges. Sanserne videreudvikles op til barnet er omkring 6 år. I takt med at de primære sanser stimuleres fra fødsel, kommer barnet igennem de motoriske faser, som starter med hovedløft. Dernæst trille fra ryg til mave og mave til ryg. Senere krybe, kravle og sidde, før barnet kommer op at gå.

Herefter er det fortsat vigtigt at stimulere de primære sanser, så barnet også kan lære at løbe, hoppe, hinke, sjippe, etc.

Den sansemotoriske udvikling er vigtig, da barnet ellers skal bruge ekstra energi på at få kroppen til at fungere.

Hvad er koncentrationsbesvær?

Koncentrationsbesvær er, når man ikke kan koncentrere sig om en pålagt opgave mere end kort tid ad gangen. Ofte så ledes tankerne et andet sted hen. Det kan også være man hurtigt bliver forstyrret af en lyd, eller der føles en uro i kroppen. Dette sker, fordi sanseintegrationen ikke fungerer optimalt. Der bliver taget for mange sanseindtryk ind, som ikke bliver bearbejdet, og hjernen bruger derfor for meget energi på at give den rigtige information til kroppen, og dermed er der ikke nok energi til koncentration. Du finder mere information omkring sansemotorik her

Hvad kan man gøre ved koncentrationsbesvær?

Når der er koncentrationsbesvær ved en pålagt opgave, kræver det hjerneaktivitet på et højere plan, og her er et velkoordineret samarbejde mellem øjnene og et godt samarbejde mellem højre og venstre hjernehalvdel vigtig.

Grundlaget for gode øjenbevægelser og et godt samarbejde i hjernen ligger i en velstimuleret sansemotorik. Derfor kan sansemotorisk træning hjælpe på koncentrationsbesvær

Hvorfor kan jeg ikke holde fokus?

Hvis det er svært at holde fokus, så er det, fordi der rent neurologisk er besvær med at tilpasse sit aktivitetsniveau med det, som man har gang i. Dvs., det er svært at selvregulere. For at kunne selvregulere og håndtere sine følelser, er det vigtigt at kunne mærke sig selv og have en god kropsfornemmelse. Et andet vigtigt parameter er arousal. Arousal er den energi, der er i vores hjerne og krop, som hjælper os at tilpasse og engagere os i det miljø, vi er i. Begge dele kan hjælpes bedre på vej ved sansemotorisk træning.

Hvad er Tågænger?

En tågænger er et barn, der foretrækker at gå oppe på tæerne. Nogle børn går på tæer, lige når de lærer at gå, og indtil griberefleksen er integreret. Nogle fortsætter med at gå på tæerne. Det er ofte børn med følsomme sanser. De mærker og registrerer ting, som andre ikke lægger mærke til. Deres nervesystem er i ubalance og har brug for at blive beroliget.

Hvorfor er man tågænger?

Der kan være flere forskellige grunde til, at et barn bliver tågænger.

Symptomerne kan være:

en forhøjet muskelspænding i kroppen
En stadig aktiv griberefleks i foden
En overreagerende følesans under fødderne, som betyder at barnet er meget kilden og dermed prøver at undgå at røre overflader med fødderne
En afkortet/stram akillessene, der “trækker” barnet op på tæer
Stor opmærksomhed overfor omgivelserne, der gør, at barnet kommer på “overarbejde” og bliver overstimuleret

Massage af både krop og fødder samt udstræk af akillessene er en del af hjælpen til en tågænger. Læs om et forløb med fokus på tågang her

Hvorfor må børn ikke gå på tæer?

Når barnet går på tæer, er det svært at udvikle en god fodafvikling, som er gang fra hæl til tå. Dette er vigtigt for at få en god balance.
Desuden kan tågang over længere tid føre til, at akillessenen (hælsenen) bliver for kort.

Hvorfor skal børn stå på flad fod?

Barnet skal stå på flad fod fra omkring 1 1/2 år, når griberefleksen under fødderne er integreret. Er det meget svært at stå på flad fod, kan det ofte være pga. meget følsomme fødder.

Hvornår er der trodsalder?

Trodsalderen kaldes også selvstændighedsalderen og starter i 1 års alderen til barnet er omkring 3 år. Barnet prøver i denne alder at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert og vil rigtig gerne gøre mange ting selv. Det er en vigtig alder, så barnet kan lære jeg’et at kende og få bygget selvværdet op i kraft af de ting, barnet selv oplever, det kan.

Hvor lang tid varer selvstændighedsalderen?

Selvstændighedsalderen varer i ca. 2 år mellem barnet er 1-3 år. I denne alder vil barnet som regel have det hele, de vil have det nu, de vil gøre det selv, og de skal gerne prøve mor eller far af utallige gange. Det er et vigtigt og nødvendigt udviklingstrin, men barnet skal dog ikke have lov til hvad som helst. Gode rammer og grænser er vigtige i barnets udvikling også.

Hvad sker er i 3 års alderen?

Et barn i 3 års alderen kan føles grænsesøgende og trodsigt i sin adfærd. Barnet er nemlig ved at udvikle sit selv, og der sker afsindigt meget i barnet, som lærer så meget nyt om sig selv og den verden, barnet indgår i.
Den 3-årige vil meget gerne gøre mange ting selv og kan blive ret frustreret, hvis det ikke lykkes. Så det er almindeligt med mange udbrud. Det er dog vigtigt at skelne mellem, om barnet er trodsigt eller hurtigt bliver overstimuleret, så du som forælder evt. kan hjælpe dem til de pauser, der er brug for i løbet af dagen til at bearbejde de sanseindtryk, der bliver taget ind.

Hvordan tackler man et “hysterisk” barn?

Hvis barnet er “hysterisk” eller har såkaldte “nedsmeltninger” gang på gang, reagerer han eller hun på den måde, fordi der er noget galt.
Vrede er en følelse, der fortæller, at der er andre følelser på spil og bruges ofte til at dække over skam, frygt eller angst.
Når barnet ikke kan regulere deres følelser, kan de nemt blive vrede og udadreagerende og skrige, sparke, hive i hår og/eller slå.
Det er vigtigt, at barnet bliver mødt i deres frustration, og at man som forældre prøver at nedregulere deres nervesystem med trøst og forståelse. Så vil de efterhånden lære selv at regulere deres følelser.
Det kan også være godt at få en god rutine ind med daglig og rar sansemassage på barnets krop. Det vil være en god måde at arbejde med følehjernen og sansemotorik på.

Hvordan hjælper man urolige børn?

Urolige børn er ofte på overarbejde og har et nervesystem i alarmberedskab. Derfor har disse børn brug for at få ro på krop og hjerne. Det kan man hjælpe med ved at give barnet dybe tryk på hele kroppen eller lave massage, som føles rart og ikke kilder. For at hjælpe barnet på den lange bane, skal det gøres til en daglig rutine. Hvis det ikke er nok hjælp, kan sansemotorisk træning være en løsning – læs mere her.

Hvad er motorik urolig?

Hvis et barn er motorisk urolig, kan de godt lide at være i gang og aktive det meste af dagen. De har svært ved at slappe af og finde ro, og det går meget ofte udover at kunne holde fokus og have en god koncentration. Deres nervesystem er på overarbejde, og de kan have svært ved at falde i søvn om aftenen

Hvordan får jeg mit barn til at slappe af?

Når barnet ikke kan slappe af, kan man hjælpe barnet ned i kroppen. Disse børn er ofte meget i deres hoved og har ikke en fornemmelse af egen krop. De vil hurtigt blive overstimuleret. Derfor har de brug for mange pauser i løbet af dagen, så de kan få bearbejdet sanseindtrykkene og være parate til nye udfordringer. Tænk også masser af berøring ind i dagligdagen. Brug ekstra tid i badet og vask med en badesvamp/klud, og tør barnet med håndklædet. Lav strøg og blide tryk på barnet, når han eller hun sidder på skødet og brug ekstra tid, når dynen skal puttes omkring kroppen. I kan også rulle barnet stramt ind i dynen og give masser af knus og kram.
Måske kan det gøre en forskel for barnet. Et fokus på barnets sansemotorik og sansemotorisk træning kan hjælpe barnet til at mærke sig selv mere

Kan ikke sidde stille i skolen?

Der kan være flere forskellige grunde til, at barnet ikke kan sidde stille i skolen. Ofte er grunden at finde i sansemotorikken, som er barnets kropslige fundament. Det kan være på grund af en overreagerende følesans, som giver barnet “myrer i bagdelen”. Det kan også være en aktiv Galantrefleks, som laver automatiske bevægelser på ryggen og ned over numsen, når barnet sætter sig på stolen, og derfor bliver barnet urolig. Det kan også være en aktiv STNR spædbarnsrefleks. Denne refleks gør det svært for over- og underkrop at samarbejde og sætter hurtigt barnet på overarbejde, fordi de skal bruge ekstra energi på at sidde på en stol. Det er allesammen ting, der kan arbejdes med ved sansemotorisk træning og fokus på sansemotorik. Det er dog vigtigt at tænke det “hele” barn ind, og dermed også barnets omgivelser, miljø, krav og meget andet, der også kan spille ind.

Hvad er motorisk uro?

Hvorfor er min baby urolig om natten?

Hvis baby er urolig om natten, skal man allerførst sikre sig, at barnet får nok at spise, er tryg, tilpas varm. Derudover kan uroen stamme fra sansekaos. Sansekaos betyder, at barnet tager for mange sansestimuli ind i løbet af dagen, og derfor kan hjernen ikke nå at bearbejde alle indtrykkene, og det giver barnet uro. Det vil derfor hjælpe, at stimulere barnets sansemotorik med øvelser, der passer barnets alder. Find et SpædbarnsMotorik hold hos en af vores klinikker her.

Hvad er sansemotoriske udfordringer?

Når et barn har sansemotoriske udfordringer, vil det ses enten i deres motoriske udvikling, i deres adfærd og reaktioner og/eller deres trivsel. Der er mange forskellige symptomer på sansemotoriske udfordringer, som bl.a. koncentrationsbesvær, uro i kroppen, svære sociale relationer, irritation ved tøj og strømper, udadreagerende adfærd, søvnproblemer, m.m. Man kan altid arbejde med sansemotoriske udfordringer og sansemotorik – også hos det store barn og teenageren.