Kropslig uro
Børn må gerne være livlige, aktive, urolige, utålmodige, have svært ved at sidde stille, have fart på og de må også gerne ikke rette ind, når vi beder dem om at sidde mere stille.
Børns skal faktisk helst have lyst til at være i bevægelse og i leg det meste af tiden – fremfor at sidde pænt på stolen.
Kropslig uro hos børn er mange ting og baggrunden for at være lige lovlig livlig i situationer, hvor det ikke er helt så hensigtsmæssigt, kan være mange.
Men der er forskel på, hvordan børn har krudt i kroppen.
Nogle gange bliver uroen mere uhensigtsmæssig og til ulempe for barnet.
Det er denne vinkel på kropslig uro, som vi her vil dykke lidt mere ned i og sætte fokus på én af de mulige årsager til at kropslig uro forstyrrer det gode barne-liv.
Der er en gruppe af børn, der ikke automatisk sidder stille på en stol, bare fordi vi som voksne siger de skal. Det er nødvendigvis ikke fordi de ikke vil, men måske nærmere, at der er en refleks, der driller – Galant refleksen.
Reflekser kan man ikke styre – så der hjælper kun sjælden og ganske kortvarigt at italesætte at skulle sidde stille.
Ofte belønnes og roses de børn, der kan sidde stille, tie stille, og som kan vente på, at det er deres tur. Modsat sker det desværre også, at de som har et stort bevægelsesbehov, irettesættes, skældes ud og bliver afvist.
Der er rigtig mange stunder og situationer hver eneste dag, hvor vi alle er nødt til at vente, at være stille og holde kroppen i ro. I de situationer er der nogle børn, som – fordi de er ivrige, og fordi deres bevægelsesglæde er stor – er i risiko for at få skældud.
Refleksen, som kan betyde en øget kropslig uro, er styret af følesansen, og selv de mindste påvirkninger af refleksen sætter gang i den kropslige uro. Refleksen kan også spille ind hos de børn og unge som har svært ved at nå på toilettet i tide, smådrypper i løbet af dagen eller tisser om natten.
En aktiv Galantrefleks kan ses ved bl.a.:
- Svært at sidde stille på en stol.
- Barnet læner sig oftest frem på stolen eller sædet
- Sidder ofte med benene trukket op under sig
- Sidder ofte med numsen udover kanten på stolen
- Stort behov for at rejse sig op
- Urolig eller afbrudt søvn
- Inkontinens
Men andre ting kan også være medvirkende til kropslig uro – eksempelvis:
- Barnet føler for store krav eller forventninger
- Manglende struktur, rutiner og forudsigelighed i situationen eller hverdagen generelt
- Barnet overstimuleres i sine omgivelser
- Barnet føler sig utryg, udsat og ikke mødt eller forstået af sine omgivelser
- Barnet har en nedsat kropsfornemmelse, tonus forstyrrelse eller nedsat evne til sanseintegration
- Stort forbrug af skærm, Ipad, mobil – inaktivitet i løbet af dagen
- Øget behov for bevægelse og aktivitet
Vi er nødt til at tage højde for, at mange børn har store udfordringer med at være i kropslig ro. De vil hellere løbe end gå, hellere hoppe end stå, svinger med benene mens de spiser, og hænger måske med hovedet nedad, når de ser TV.
Alt sammen fordi de dermed bedre fornemmer og mærker kroppen. Det skal de have lov til – og HUSK italesættelser virker sjældent, hos de børn som er påvirket på deres grundmotorik og måske har en aktiv Galantrefleks.
Vi tilbyder hjælpemidler til at finde kropslig ro
Når vi vil hjælpe disse børn til at finde den nødvendige kropslige ro, er vi også nødt til at tænke over, om de mon har fået deres bevægelsesbehov dækket, før de skal være stille.
Så forud for, at børnene skal spise, lave lektier, deltage i samlinger eller undervisning, stå i kø eller sove, er det vigtigt at have sikret sig, at de har fået dækket deres fysiske bevægelsesbehov.
Hvis du har et barn, der ikke kan koncentrere sig er det med stor sandsynlighed ikke et uopdragent barn, du har. Men måske et barn med nogle sansemotoriske udfordringer som med korrekt stimulering af de primære sanser, kan hjælpes.
Når børn oplever, at vi tilbyder dem det, som deres sensoriske og motoriske behov kræver, møder de en forståelse, som gavner deres udvikling. Hvilket både fremmer deres kropslige udvikling, selvværdet og lysten til at samarbejde. Så frem med opmuntringerne og anerkendelsen.
Det positive er jo netop, at vi kan træne sansemotorikken – og at vi gennem sjov fysisk træning med barnet oplever, at det rykker sig i positiv retning, også i forhold til eventuel kropsuro.
For os, er det fantastisk at være vidne til og det giver så god mening!
Tips til at sidde mere stille ved bordet:
- Klem, tryk og klap på kroppen inden aftensmaden
- Lad barnet hente ting til bordet
- Skru lidt ned for opdragelsen, særligt når I spiser sammen (den indsats kommer efterfølgende)
- Struktur, gentagelser og faste ramme omkring spisetid
- Skab selv ro, tid og en god stemning omkring barnet
- Massage på særligt ryggen som aften ritual – det må IKKE kilde.
Se også:
Adopteret barn med krudt i bagdelen
Store problemer med at sove pga. sansemæssig ubalance
Svært ved at koncentrere sig og holde fokus og bliver let distraheret
Uro, nedsmeltninger og svær koncentration
Når kropslig uro og svær koncentration spænder ben for trivsel i skolen