Når børn er særligt sensitive og i følelsesmæssig ubalance
For mange mennesker er begrebet “særlig sensitiv” brugbart til at give dem en forståelse for egne eller andres reaktioner og behov. Nogle børn – og voksne, er mere modtagelige overfor sanseindtryk end andre. Mens nogle børn – og voksne er og mindre modtagelige overfor sanseindtryk end de fleste andre – “sanse sløve”. Det gælder for børn i begge ender af “modtageligheden”, at deres sanseapparat er i ubalance. Det gælder nemlig, at for langt de fleste børn med ubalancer i sanseapparatet, at de er både “særligt sensitive” og “sanse sløve”
Det kan give en større forståelse for barnets adfærd, at det puttes ned i kassen ”særlig sensitiv”. Holdningen til udfordringerne i ”den særligt sensitive kasse” er ofte: ”Det er et personlighedstræk, vi ikke kan ændre på, så det må hun lære at leve med”.
Men ofte ryger der for mange ting med ned i den “særlig sensitive” kasse. Uanset hvad, er det uhensigtsmæssigt for det “særligt sensitive” og “sanse sløve” barns udvikling og trivsel, hvis der af den grund ikke bliver gjort noget ved de udfordringer – og barnet kan i værste fald udvikle risiko for overbelastning, stress og have megen kropslig uro.
Tegn på, at dit barn har følelsesmæssige ubalance
Udfordringer, der ofte ryger med ned i kassen ”særligt sensitiv” – men som også skyldes ubalance i sansesystemet er f.eks.:
- Barnet generes af strømper/sko/syninger/vaskemærker eller lignende
- Barnet vil udelukkende have en bestemt type tøj på, f.eks. bløde joggingbukser, strømpebukser eller T-shirts med korte ærmer
- Barnet har svært ved at være i bad/få solcreme på/få klippet hår/negleklipning
- Barnet bryder sig ikke om fysisk kontakt fra andre mennesker, f.eks. et knus eller massage
- Barnet har svært ved at mærke sin egen krop og grænser
- Barnet er ofte svingende i humør
- Barnet havner ofte i konflikter i det sociale samspil
- Barnet bliver nemt overstimuleret – både i selve situationen og som efterreaktion
- Barnet har problemer med at falde i søvn og/eller sover uroligt
Sådan hjælper du dit barn, der er særlig sensitivt
- Anerkend barnets reaktioner og oplevelser.
- Find frem til, hvor på kroppen barnet reagerer uhensigtsmæssigt på almindelige stimuli.
- Find frem til, hvilke sansestimuli, barnets sansesystem synes er okay.
- Stimulér barnets sanser dagligt.
- Barnets sansesystem skal gradvist vænnes til, at stimulationen er okay, så det kan reagere mere hensigtsmæssigt.
Sådan hjælper vi med følelsesmæssig ubalance og særlig sensitivitet hos børn – læs Karolines historie:
I vores klinikker møder vi ofte børn, som deres forældre beskriver som særligt sensitive eller som værende i følelsesmæssig ubalance. Sådan var det med Karoline, som var meget generet af sine strømper. Hun kunne kun holde ud, at have en bestemt type strømper på, og de skulle sidde helt rigtigt. Nogle dage havde hun slet ikke strømper på, og andre dage tog hun dem af, så snart hun kom hjem.
Den indledende sansemotoriske undersøgelse viste, at Karolines udfordringer og sensitivitet primært skyldtes, at hendes følesans var overreagerende. Vores sansesystems funktion er bl.a. at beskytte os, så vi så vidt muligt undgår at
komme til skade. Hvis vi f.eks. har en sten i skoen, skal vores følesans helst sørge for, at vi bliver opmærksomme på det, så vi kan reagere, inden stenen har lavet skade på vores hud.
Ligesom Karoline reagerer mange børn uhensigtsmæssigt på nogle bestemte sanseindtryk. Man kan sige, at deres sansesystem går i ”alarmberedskab” over sanseindtryk som er ganske ufarlige. Dette kan medføre større eller mindre udfordringer for barnet og familien.
Heldigvis kan vi ved sansemotorisk træning og specifik stimulering gradvist ”lære” sansesystemet at reagere mere hensigtsmæssigt, så barnet ikke oplever gener i dagligdagen.
Hvis det f.eks. er strømperne, der generer – ligesom ved Karoline – så er det primært følesansen på fødderne, der skal stimuleres.
Brug gerne kraftige, dybe tryk og store berøringsflader til at starte med. Det skal altid være rart for barnet og må ikke kilde. Ofte er det i begyndelsen nødvendigt med f.eks. et tæppe imellem for at dæmpe berøringen. Eksperimenter jer frem til hvilke former for berøring, der fungerer godt for barnet. Stimuleringen skal helst ske dagligt. Gradvist vil man kunne undvære at have et tæppe imellem, og man kan variere berøringerne.
Målet er at barnets sansesystem accepterer alle former for ”ufarlige” berøringer, og ikke giver uhensigtsmæssige reaktioner i dagligdagen.
Få hjælp til dit særlig sensitive barn hos Sanse Motorik®- det bedste til dit barn
Vores erfaringer som sansemotoriske konsulenter viser, at ovenstående udfordringer oftest skyldes, at der er ubalance i barnets sansesystem. Og det kan man heldigvis ændre på!
Med et målrettet sansemotorisk træningsforløb hos os, kan barnet opnå et mere balanceret sansesystem, der reagerer hensigtsmæssigt på de mange sansestimuli, som de alle bliver udsat for i dagligdagen. Med et sansesystem, der reagerer mere hensigtsmæssigt, vil barnet også få større overskud til bl.a. indlæring og sociale relationer, og barnet bliver ikke så let overstimuleret.
Kontakt din nærmeste klinik, hvis du vil høre mere om, hvordan vi med sansemotorisk stimulation og træning kan hjælpe børn med følelsesmæssig ubalance. Bestil et træningsforløb med sansemotorisk træning i dag og hjælp dit barn til bedre balance, læring og udvikling.
Se også:
Når tøjet driller og det er svært at få børstet tænder, redt hår m.m.
Sensitivitet giver udfordringer i forhold til koncentration, søvn og mad
Særligt sensitiv pga. ubalance i sansesystemet
Det var ikke bare trodsalderen
Svære skift, utryg og uro forvandlet til ro og en skoleparat dreng