Er du forældre til et barn, der udfordres i hverdagen, kan det være svært at se bag om de symptomer, som dit barn viser.
Det er yderligere svært at vide, hvordan du bedste kan hjælpe dit barn med det, der driller.
Derfor kan det give god mening at bede om hjælp til at forstå, hvad der kan være i spil.
Det kan nemlig være sansemotorikken, der ligger til grund for dit barns reaktioner og adfærd – og det vil vi gerne hjælpe dit barn og dig med at forstå og afhjælpe!
”mit barn går og falder”
”mit barn kan ikke sidde stille”
”mit barn har svært ved at falde i søvn”
“mit barn virker overstimuleret”
“mit barn er i følelsesmæssige ubalance”
”mit barn ender ofte i konflikter”
”mit barn har svært ved at lære at læse”
”mit barn tør ikke gynge”
”mit barn synes tøjet irriterer”
”mit barn har svært ved at gå i skole”
“mit barn har stor kropslig uro”
“mit barn er motorisk usikker”
”mit barn har svært ved fordybelse”
”mit barn forstår ikke de andre børn”
”mit barn føler sig misforstået”
”mit barn er højdeskræk”
Lyder et eller flere af udsagnene bekendte, og oplever du at det påvirker dit barn negativt og måske hæmmer dit barns udvikling, motorisk, socialt eller sprogligt, så kan et individuelt sansemotorisk træningsforløb være en mulighed for at hjælpe dit barn eller teenager. Læs om vores Individuel sansemotorisk træningsforløb
For mange mennesker er begrebet “særlig sensitiv” brugbart til at give dem en forståelse for egne eller andres reaktioner og behov. Nogle børn – og voksne, er mere modtagelige overfor sanseindtryk end andre. Mens nogle børn – og voksne er og mindre modtagelige overfor sanseindtryk end de fleste andre – “sanse sløve”. Det gælder for børn i begge ender af “modtageligheden”, at deres sanseapparat er i ubalance. Det gælder nemlig, at for langt de fleste børn med ubalancer i sanseapparatet, at de er både “særligt sensitive” og “sanse sløve” For os gælder det om at hjælpe barnet til en hverdag, hvor en øget sensitivitet ikke forhindre barnet i god trivsel og udvikling.
Falder over egne ben, går og løber usikkert, virker ofte klodset i sine bevægelser eller er måske tilbageholden overfor eksempelvis gynger, rutsjebaner eller generelt over for ting, som bevæger sig.
Årsagen kan ligge i Labyrintsansen og Muskel/ledsansen (Kinæstesisansen), som er de sanser, som bl.a. har stor betydning for vores evne til at kunne bevæge os hensigtsmæssigt, stabilisere i kroppen, afstandsbedømme og have fornemmelse for rum-, retning- og niveauforskelle. Sanserne har også betydning for hastigheden i bevægelser – er barnet altid i fart eller er barnet mere stille og måske ængstelig i sine bevægelser. Labyrintsansen er også den sans som gør os svimle og rundtosset. Kinæstesisansen er styrende for muskler og leddenes evne til at justere ind i forhold til det underlag vi går på. Begge sanser kan stimuleres og stabiliseres gennem simple øvelser.
Er det svært at sidde stille på en stol, er der uro i numsen, ild i bagdelen eller der der problemer med at holde kroppen i ro, når der skal spises eller når der skal laves lektier?
Kropslig uro er ofte et symptom på mange faktorer, som på den ene eller anden måde “forstyrre” barnet. Stor kropslig uro skal ofte ses som en måde at kompensere på for noget, der genere.
Det kan både være fysiske gener, så som en primær refleks der er på spil og som ikke er integreret. Reflekser kan man ikke styre, så der hjælper kun sjælden og ganske kortvarigt at italesætte, at skulle sidde stille. Refleksen er styret af taktilsansen, og selv de mindste påvirkninger af refleksen sætter gang i den kropslige uro.
Ligesom også niveauer af tonus / muskelspændinger har indvirkning på behovet for kropslige justeringer for holde kroppen og hjernen “vågen”. Hvilket så meget nemt kan mistolkes som en negativ og forstyrrende form for kropslig uro, selvom det faktisk er det modsatte.
Det kan dog også i høj grad være faktorer som det miljø barnet er en del af – for eksempel klassemiljøet eller miljøet i børnehaven. Barnets tryghed eller usikkerhed i sine omgivelser, relationer til andre børn og voksne, forventningspres, sociale roller mv. Her spiller niveauer i barnets nervesystem ind i barnets forudsætninger for at have fysisk ro og balance i kroppen.
Inkontinens, små dryp i bukserne eller svært at nå toilettet i tide er en modningsproces som alle børn skal igennem. For nogle sker modningen i produktionen af adh (reguleringen af urinproduktionen) og nemmere end for andre – og det er helt som det skal være.
For ca. 15 % af alle børn i 7-års alderen lider af ufrivillig natlig vandladning.
En anden årsag ses hos gruppen af børn med stor følsomhed på nederste del af ryggen, som også ofte hænger sammen med en ikke-integreret primær refleks. Dette påvirker også ofte barnets kropsfornemmelse og kropsbevidsthed.
Afføringsproblemer er også til stor gene for barnet. Dette ses især hos børn med lav tonus og tendens til forstoppelse.
Vi kan arbejde med både refleks, stabilisere øget følsomhed, øge kropsfornemmelse og kropsbevidsthed ved den korrekte taktile stimuli. Det er ofte øvelser, som familierne bliver ved med, selvom vi er færdige med træningen, da det er en mulighed for gode og hyggelige stunder sammen.
Koncentrationsbesvær kan være mange ting og er ofte varierende alt efter situation og dagsform. Koncentrationsbesvær skyldes ofte problemer med sanseintegrationen. Dvs. at sanseindtryk fra kroppen og synet modtages, registreres, sorteres og fordeles korrekt i hjernen med det formål at der kommer den mest hensigtsmæssige bevægelse og reaktion tilbage til kroppen. Her er vi overladt til at sanser, synet, kroppen og hjernen er top-tunet i deres samarbejde. Men er der ubalancer et eller flere stedet i processen er sanseintegrationen udfordret. Det kommer ofte til udtryk i koncentrationsbesvær – og uhensigtsmæssige bevægelser, handlinger, adfærd og reaktioner.
Koncentrationsbesvær kommer ofte til at stå i vejen for den gode udvikling, læring og sociale relationer.
Vælter glasset med mælk ofte ud over bordet, tabes bestik eller blyanter hele tiden på gulvet? Ses der kluntede bevægelser, er det svært at hoppe, løbe eller cykle? Er idræt – eller sport i det hele taget – et bevidst fravalg eller endda noget der bliver et problem?
Måske er det lidt svært at sætte ord på hvad det er, men der er bare ikke det samme flow i bevægelserne, som hos nogle af de jævnaldrende. Motorik er betegnelsen for bevægelse, og hænger uløseligt sammen med sanseapparatet. Man kan sige ingen bevægelse uden en sansning og ingen sansning uden bevægelse. Derfor har børn og unge med sansemotoriske problemer også problemer med bevægelserne.
Det er oftest en kombination af flere af sanserne som er udfordret, men i træningen arbejder vi hele vejen rundt om barnet, således det samlede sansemotoriske grundlag optimeres.
Bliver køreturen hurtigt en ubehagelig oplevelse – så kan årsagen sidde i Labyrintorganet. Man bliver hurtigt køresyg eller søsyg, får nemt kvalme, kan lide af svimmelhed og utilpashed og køreture bliver en udfordring. Køresyge og andre symptomer på ubalancer i Labyrintorganet kan trænet gennem målrettet stimulering af Labyrintsansen.
Voksne med generende tendens til bl.a. køresyge kan også hjælpes gennem træningen.
Er sproget længe om at komme og udvikle sig hos barnet eller er udtalen ofte uforståelig, kan det hænge sammen med barnets motorik. Sprogudviklingen er en motorisk færdighed, som udvikler sig på baggrund af barnets grundmotorik. Derfor er en godt grundmotorik en forudsætning for at sproget kan udvikle sig.
Sprog og sansemotorik hænger uløseligt sammen og sproget påvirkes på flere områder af sansemotorikken. Hvis barnets har sansemotoriske udfordringer hæmmes sprogudviklingen ofte, idet der kun er en vis kapacitet at bruge til barnets udvikling. Hvis der skal bruges ekstra energi og kapacitet til at klare de sansemotoriske opgaver, mangler der kapacitet til sprogudviklingen. Derudover kan finmotorikken i og omkring munden også spille ind på barnets udtale og orddannelse. Gentagende problemer med mellemøret eller hvis dit barn er Ørebarn påvirkes også både sansemotorikken og sproget. Ligesom også sprogforståelsen kan være påvirket af nedsat motoriske evner.
Hos Sanse Motorik® – det bedste til dit barn, sprogtræner vi ikke, men gennem sansemotorisk træning med fokus på stimulering af bl.a. Labyrintsansen, Taktilsansen, kropsfornemmelse, finmotorikken og koordinering, sker der ofte en opblomstring af sproget, da et bedre sansemotorisk grundlag giver plads til sprogudviklingen.
Svimmelhed ses ofte ved at barnet ikke klatrer, har besvær med at gå på trapper, ubehag ved højder eller mister måske balancen når barnet drejer hovedet. Det kan også være at barnet undgår karruseller og gynger. Det kan også være at barnet godt kan gynge og rutsje, men det skal altid være så hurtigt, højt og vildt som muligt.
Det er ofte at børnene ikke er bevidste omkring at de bliver svimle eller kan italesætte det. Derfor er det vigtigt at se på deres reaktioner og adfærd også. Årsagen til øget svimmelhed kan både ligge i labyrintsansen, i synssansen eller være et samspil af begge.
Det kan der være mange årsager til at børn (store som små) er forsinket i deres udvikling. Men under alle omstændigheder er det uendelig vigtigt at kroppens sanseapparat fungerer optimalt. Sanseapparatet og sansemotorikken er det fundament som børn udvikler sig på, både fysisk, socialt og mentalt. Et godt sansemotorisk fundament er forudsætning for at udviklingen og indlæringen kan foregå på bedst mulig vis for barnet.
Sansemotorisk træning har fokus på at optimere det sansemotoriske fundament med udgangspunkt i den enkeltes situation og forudsætninger. Forløbet bliver hele tiden tilpasset og justeret i forhold til den proces som barnet/teenageren er i og de færdigheder som undervejs i træningen opnås, ligesom træningen forsøges tilpasset familiens hverdag bedst muligt.
Hopper bogstaverne, mistes læsested, skal det samme ord staves igen og igen, er det svært at huske det læste eller har barnet/teenageren ofte ondt i hovedet ved læsning, bliver øjnene hurtigt trætte eller løber i vand? Årsagen findes ofte i øjnenes manglende evne til bevægelighed og samsyn. Ofte er koncentrationsbesvær, kropslig uro og manglende fokus også symptomer på at synssansen er udfordret. Synssansen samarbejder tæt med kroppens øvrige sanser og derfor er synstræning også træning af motorik, sanser og koordinering.
Vores synsoptimeringsforløb sker altid i tæt samarbejde med specialudannede optometrister og kun efter en grundig undersøgelse af syn og samsyn hos vores samarbejdspartnere. Synsoptimeringstræningen foregår i nogle af vores klinikker i en kombination af sansemotorisk træning og synsoptimering. Vi sørger for al kommunikation og information omkring synsoptimeringsforløbet, således barnet og I føler jer trygge hele processen igennem.
Tågængere går på forfoden og ikke – eller sjældent på hele foden. En tilstand der kan resultere i stram Achilles sene og Haser, samt dårlig gang og løb. Børn, som går på tæerne har ofte et overreagerende sanseapparat. Hvilket bevirker at fødderne er ekstremt følsomme og kildne. Derfor søger børnene, ubevidst, at undgå berøring mod underlaget eller øger presset på trædepuderne under fødderne, ved netop at gå på tæerne. Børn med meget følsomme fødder har ofte også et hurtigt afsæt i deres gang eller kan have en trampende gang.
Ved systematisk og pågående stimuli kan det ofte lade sig gøre at dæmpe overreaktionen under fødderne og få børnene ned på hele foden at gå. Massage og smidiggørelse af Achilles, Haser og kroppens muskulatur generelt er også en del af forløbet.