Hvad er de primære eller primitive reflekser?
Primære reflekser har stor betydning for barnets udvikling
De primære reflekser er afhængige af påvirkninger fra de 3 primære sanser.
Primære reflekser er reflekser, som er aktive i barnets første måneder og deres opgave er basalt set at få barnet igennem de motoriske udviklingstrin.
Lidt forenklet kan man forklare de primære refleksers funktioner således:
- Hver primær refleks udløses af en sansepåvirkning fra en eller flere af de primære sanser.
- Hver primær refleks udløser en bestemt bevægelse hos baby. Denne ene bevægelse iværksætter et motorisk udviklingstrin.
- Den primære refleks bevægelse ”peaker” i en periode, hvorefter den begynder at aftage i effekt.
- Når baby har opnået det pågældende motoriske udviklingstrin – på en god måde – integreres refleksen. Dvs. refleksen forsvinder lige så stille, når bevægelsen hos barnet er blevet en del af barnets udvikling.
- De primære reflekser skal alle integreres hos barnet – og de seneste reflekser omkring 2 års alderen.
Vi vil i det næste give en kort introduktion til de, i et sansemotorisk perspektiv, vigtigste primære reflekser:
Galent / Spinal refleks
Galant refleksen eller spinal refleksen er af nogle også kaldet for ”uro-refleksen” eller ”ild-i-bagdelen-refleksen”. Nok fordi den meget ofte er i spil hos de større børn, som har rigtigt svært ved at skulle sidde roligt på en stol, som altid er i bevægelse og som har stor kropslig uro.
Hvis refleksen enten ikke bliver brugt som til hensigt eller af andre årsager, så kan det have nogle motoriske og adfærdsmæssige konsekvenser – bl.a.:
- Kropslig uro
- Svært ved at sidde roligt på en stol
- Ofte afbrudt søvn
- Irritation ved tøj eller vaskemærker i nakken eller i lænden
- Svær kontrol over blære og tarme, smådrypper i løbet af dagen eller tisser om natten
- Øget sensitivitet
Galant-refleksen aktiveres af taktilstimuli – fysiske berøringer af huden på begge sider af rygsøjlen. Derfor ser vi næsten altid en meget aktiv Galant refleks hos de børn, som har ubalancer i deres taktile sansesystem.
Moro – eller Forskrækkelsesrefleks
Mororefleksen viser sig i form af spjæt eller sæt i kroppen hos baby, når baby bliver forskrækket.
Refleksen udløses ved stillingsændringer, lyde, lys eller pludselige ændringer i babys nære omverden.
I takt med, at baby bliver mere aktiv de første måneder, integreres refleksen. Hvis refleksen bliver ved med at være meget aktiv kan det have betydning for bl.a.:
- Forsinket motorisk udvikling, da baby vil være tilbageholden overfor at bevæge sig
- Understimuleret motorik
- Større usikkerhed og ængstelighed og øget usikkerhed i sociale relationer
- Øget risiko for overstimulering, stress og angst
- Nedsat evne til sanseintegration
For at sikre en god integration af Mororefleksen er det vigtigt, at vi er opmærksomme på at stimulere barnet motorisk. Selvfølgelig alt sammen med fokus på barnets reaktioner.
TLR refleks (tonisk labyrint refleks)
TLR-refleksen hænger meget sammen med hovedløftet, og bevirker at hvis TLR-refleksen ikke integreres, vanskeliggøres hovedløftet og spændingen i kroppen.
Hvis refleksen ikke integreres i løbet af de første måneder, kan det påvirke kropsholdingen på et senere tidspunkt. men også bl.a.:
- Svært hovedløft, da hovedet virker tungt og uden spænding i nakke og hals
- Balance og stabilitet
- Forsinket og besværet motorik
- Svær koordinering
- Begrebsforstyrrelser
- Svær sanseintegration
Da det igen er hovedets position, der påvirker refleksen, skal vi sørge for at barnet stimuleres på Labyrintsansen og får lov til at træne hovedløftet.
STNR refleks (symmetrisk tonisk neck refleks)
STNR-refleksen bevirker, at barnet kommer fra liggende på gulvet til at rejse kroppen fra gulvet – eksempelvis til kravle stilling og senere til stående stilling.
Refleksen er mest aktiv fra ca. 6-9 mdr. altså i den periode, hvor barnet begynder at løfte sig på strakte armen fra gulvet. Refleksen bør integreres seneste omkring 11-12 mdr. således at barnet kan kravle med frie bevægelser.
Hvis refleksen ikke integreres, kan ses bla.:
- Ufrivillige bevægelser i arme og ben eller låste bevægelser
- ”Rumpe” fremfor at kravle
- Manglende flow i bevægelserne
- Svær koordinering
- Svær sanseintegration
Refleksen ses ofte hos børn med motoriske vanskeligheder enten i form af forsinket udvikling, klodsethed og besværlige bevægelser.
ATNR refleks (asymmetrisk tonisk neck refleks)
ATNR-refleksen ser vi hos det lille barn og hovedformål er at hjælpe barnet i gang med at trille.
Refleksen er aktiv fra fødslen, men når sit højdepunkt omkring 3-4 mdr. alderen. Integreres refleksen ikke kan det betyde:
- Svær balance og stabilitet
- Svær koordinering herunder øje/hånd koordinering, højre/venstre konfus
- Svær finmotorik, særligt i forbindelse med at skrive og tegne
- Svært ved at lære at cykle
- Udfordrede øjenbevægelser
- Indlæringsvanskeligheder
ATNR-refleksen kan være til stor gene for det større barn, og det er ikke sjældent, at vi ser en endnu aktiv ATNR-refleks hos børn godt oppe i skolealderen.
Gribe refleks i fødder og hænder
Griberefleksen i hænderne spiller en rolle i udvikling af finmotoriske færdigheder. Mens refleksen i fødderne har indflydelse på vores støtte funktion og fodafsæt, når vi går.
Griberefleksen i hænderne er aktiv fra fødslen og bør integreres ved 4 mdr. alderen. Derudover kan en ikke-integreret griberefleks i hænderne påvirke bla.:
- Svære finmotoriske færdigheder
- Forsinket motorisk udvikling
- Svær øje/hånd koordinering
- Forsinket sprogudvikling
Griberefleksen i fødderne er også aktiv ved fødslen, men integreres først senere – omkring 1 års alderen, når barnet begynder at komme op at stå og begynder at gå.
En aktiv griberefleks i fødderne vil bevirke:
- Usikker balance og stabilitet
- Hurtigt fodafsæt
- Tågang
- Fejlstilling i fødderne
- Kluntet eller hurtig gang
- Stramme haser og akillessener
For griberefleksen i både hænder og fødder gælder det, at berøringer udløser refleksen, og derfor ses en overaktiv eller ikke integreret refleks ofte hos børn med ubalancer på særligt Taktilsansen – eller taktilsky børn.
De primære sanser danner sammen med de primære reflekser det sansemotoriske fundament som er fundamentet for al læring, som vi skal tillære os livet igennem – motorisk, socialt, følelsesmæssigt og kognitivt.
Læs vores mere uddybende forklaring om de primitive og primære reflekser her