Jeg, Joannas mor, er dagplejer og vi havde krop og bevægelse på programmet. Vibeke Schultz

(sansemotorisk konsulent i Bjerringbro) kom i vores legestue 3 gange. Her legede hun med børnene,

viste os hvordan vi kunne hjælpe børnene motorisk og stimuler alle deres primære sanser. Vibeke

fortalte hvilke børn hun med succes havde hjulpet, bl.a. med indlærings problemer og koncentrations-

besvær.

 

Joanna kom i skole, havde svært ved at sidde stille og få ting gjort færdige. Vi sagde tit til hende

her hjemme, ”bliv nu færdig Joanna”;  ”skynd dig nu Joanna”; ”vi kommer for sent Joanna” . En

dag sagde hun, ”hvorfor skælder I altid ud?”

 

Vi snakkede med lægen, som foreslog mandalas malebog og cd. I skolen, nu 2. kl, tilbød de Joanna

ekstra dansk, hvilket bare gav flere lektier. Joanna havde meget svært ved at læse og koncentrere

sig, byttede tit om på bogstaverne.  Jeg sagde, ”nu må vi prøve at ringe til Vibeke”.

 

Vi fik en tid i maj 2011 hos Sanse Motorik, hvor Vibeke lavede en sansemotorisk undersøgelse på

Joanna. Og ud fra den kunne Vibeke godt forstå Joanna havde problemer, hun kunne hjælpe.

14 dage senere var vi hos Bettina Leidorf (øjenlæge i Risskov), som Vibeke arbejder sammen med.

Joannas øjne samarbejdede ikke, de manglede samsyn, og havde hakkende bevægelser.  Joanna

var nu 8½ år, hendes øjne svarede til en på under 6 år.
Joanna var hos Vibeke i et halvt år og hos Bettina i 3 mdr. ca hver 14. dag.
Joanna fik nye øvelser for hver gang, som vi øvede hver dag i ca en halv time.

 

Mange af øvelserne trænede øjnene, men der skulle også tænkes. Og der var nogle mere praktiske,

så som at spille bold, gynge, labyrint, sjippe og massage m.m. Godt blandet med ”kedelige” og

sjove øvelser.

Joanna har virkelig taget det til sig og gået op i det. Der har selvfølgelig været dage hvor det var

”træls”.   Men med lidt opmuntring og ros gik det. Og der gik jo ikke så lang tid, før vi kunne

mærke en lille forbedring i at sidde stille. Og senere hjalp det også på hendes læsning. Det var

en sejer.

 

Joanna:  ”Jeg syntes nogle gange at det var ret irriterende, men der var også noget sjovt. Det

fylder ret meget af min dag, jeg skal også nå at lave lektier. Jeg kan godt lide at komme hos

Vibeke og Bettina, de er meget rare og søde.  Det gik ret hurtigt med at blive bedre til at

koncentrere mig og sidde stille og læse. Bogstaverne hoppede ikke så meget. Jeg er ikke den

langsomste længere.

Skoledagen er bare blevet nemmere og sjovere.  I starten fortalte jeg ikke til nogle, at jeg gik

til sansemotorik. Jeg syntes det var pinligt, og de vidste ikke hvad det var. Jeg er rigtig glad

for at jeg har gjort det, nu læser jeg som gennemsnittet i klassen. Og det er rigtigt rart.

 

Så en stor tak for hjælpen til Vibeke og Bettina.

 

Med stor taknemlighed Joanna og Anette