Er dit barn tågænger? Tegn på tågang blandt børn
Tågængere går på forfoden og ikke – eller sjældent på hele foden. Børn med meget følsomme fødder, har ofte også et hurtigt afsæt i deres gang eller kan have en trampende gang. Især hvis barnet når over 2-3 år og stadig har problemer med tågængeri, skal der gøres noget ved det.
Tegn på tågænger hos børn og følgevirkninger er i de fleste tilfælde:
- Forsinket motorisk udvikling
- Usikker motorik og balance
- Hurtigt fodafsæt eller virker “flyvende” over gulvet
- Tramper i gang og løb. Hele foden i gulvet på samme tid
- Stramme lægmuskler og/eller forkortet akillessene
- Klager over smerter i fødder, ben, hofter og ryg
- Udfordringer med at have visse typer sko på
- Øget sensitivitet
- Svært ved at gå, løbe, hoppe og følge med i legene
- Kropslig uro
Hvis tågængere ikke behandles korrekt, kan det lede til en tilstand, som kan resultere i at barnet udvikler en stram achillessene og haser – samt dårlig gang og løb. Det kan også påvirke knæ og hofter, hvis tågang går ubehandlet hen.
Tågang har ikke noget at gøre med et stræbsomt barn eller et barn, der bare gerne vil frem i verden, beklager. Det er mere ofte et spørgsmål om sansemotoriske udfordringer – men heldigvis kan tågang afhjælpes, med en målrettet og struktureret indsats, der også er sjov og leg
Hvorfor er mit barn tågænger?
Børn, som går på tæerne, har ofte ubalancer i sanseapparat. Det kan være et tegn på, at sanser, hjerne og krop kan have svært ved at sortere og tolke de mange sanseindtryk. Det kan bl.a være tale om ubalancer i Vestibulærsansen, som er ansvarlig for vores forståelse for bevægelse, tempo, rum/retning mv.
Med ubalance heri, kan det være svært for barnet at have god balance, stabilitet og kropskontrol. Tågang kan være en måde at kompensere for en forstyrret krops- og bevægelseskontrol.
Men primært skyldes tågang ubalancer i taktilsansen og fortsat aktive primære reflekser.
Det taktile sansesystem kontrollerer vores forståelse for berøring, følelser, velbehag eller det modsatte. Herunder altså også fornemmelsen for bl.a. føddernes fornemmelse for det underlag de går på. Måske kan barnet slet ikke lide fornemmelsen af flad fod mod gulv. Derfor søger børnene, ubevidst, at undgå berøring mod underlaget eller øger presset på trædepuderne under fødderne, ved netop at gå på tæerne. Læs mere om de primære sanser her.
Tågængeri hos børn kan altså være et symptom på overordnede sansemotoriske problemer. Er du i tvivl om grunden til at dit barn er tågænger?
Kontakt os eller din læge. Tågang kan nemlig heldigvis trænes.
Få hjælp til håndtering tågang hos Sanse Motorik®- det bedste til dit barn
Når du indgår i et sansemotorisk træningsforløb hos os, er vores fokus at vi sammen arbejder mod at skabe og styrke det vigtige fundament, som sikre den bedst mulige udvikling hos dit barn. I træningsforløbet fokuseres der på træning og samspil mellem sanser, hjerne og krop. Når man træner sansemotorikken, træner man nogle af de sanser, som ligger til grunde for bevægelser og adfærd hos børn. Ved systematisk og pågående stimuli, kan det ofte lade sig gøre at dæmpe over- eller under reaktionen under fødderne og få børnene ned på hele foden at gå.
Massage og smidiggørelse af akillessenen, haser og kroppens generelle muskulatur er også en del af vores forløb hos Sanse Motorik®-det bedste til dit barn. Med sansemotorisk træning kan man altså få arbejdet med det sansemotoriske fundament, samt de primære reflekser. Vi er specialiseret i at forstå barnets udvikling og trivsel og har fokus på troværdighed, positivitet og omsorg og vores forløb. Sansemotorisk træning betaler sig – læs om de mange succeshistorier ved sansemotorisk træning her.