Udfordringer i sociale relationer og manglende selvtillid 

Vi har modtaget denne dejlige historie fra en familie, som er i gang med et individuelt træningsforløb hos Lone fra Sanse Motorik i Gentofte. Tak fordi I vil dele jeres historie!

 

Vi fandt ved et tilfælde sansemotorik.net igennem en reklame på facebook, og da vi kunne kende vores søn i mange af symptomerne på sansemotoriske udfordringer (højdeskræk, ”krudt i numsen”, går og falder mv.), tog vi kontakt til Lone i Gentofte.

Vores søn har altid været en forsigtig dreng. Han er meget følsom over for konflikter, trives bedst i rolige omgivelser uden for meget kaos. Dertil er han er hypermobil og har en ret usikker motorik, som helt sikkert smittede af på hans mod på at prøve nye ting.

Vi fik lavet en sansemotorisk undersøgelse af Oliver, og Lone mente bestemt at han ville have godt brug af et sansemotorisk forløb.
Igennem forløbet har vi mødt op hos Lone omkring hver 14 dag til en omgang træning og en række øvelser vi kunne udføre hjemme imellem træningerne.
Øvelserne har haft karakter af leg, og i og med at vi mødtes så tit er de aldrig nået at blive ”kedelige” eller for lette.

Hele vejen igennem forløbet har vi kunnet mærke hvordan Oliver har udviklet sig – og endnu vigtigere har han selv kunnet mærke det, og har hele vejen igennem forløbet været meget motiveret.
Hans motorik er blevet meget bedre, og med det har han fået større selvtillid og kaster sig gerne ud i nye oplevelser. Vi startede forløbet omkring 3 måneder inden Oliver startede i skole, og det er gået over alle forventninger.

Vi har en glad dreng, som trives i skolen – både den faglige og sociale del – har fået en masse venner, og har selvtilliden så meget i orden at han ikke længere finder sig i hvad som helst eller trækker sig ved konflikter.