Følelsesmæssig ubalance
En øget sensitivitet eller at være særlig sensitiv er også en følelsesmæssig ubalance. Det er nemlig ofte fordi at sanseapperartet er i ubalance. Ligesom der ofte er andre sansemotoriske udfordringer i spil – eksempelvis en motorisk usikkerhed, svær regulering i forhold til tempo i bevægelser eller regulering i forhold til at kunne være i ro og være i aktivitet, alt efter situationen.
Selma på 7 år er en dygtig, smilende og veltalende pige. Men Selma er ikke glad for berøring, forældrene skal nærmest snyde sig til krammere og hvis de skal trøste hende er det på afstand. Selma er en urolig pige, hun har svært ved at sidde stille og taler nærmest konstant. Men samtidigt er hun forsigtig når det gælder gynger, vipper, karruseller mm. Hun bryder sig ikke om vilde ting.
Forældrene fortæller at Selma er rigtigt ked af at hun ikke kan cykle, for netop her kan hun se en stor kontrast til hendes klassekammerater som ofte cykler til skole, fritidsaktiviteter eller legeaftaler.
Forældrene kontakter mig og vi laver en Sanse Motorisk undersøgelse af Selma. Undersøgelsen viser at Selma er meget udfordret på hende labyrint sans, hun har en overreagerende følesans og en række aktive spædbarnsreflekser som skaber uro for Selma. Og netop spædbarnsreflekserne, er også skyld i at Selma har svært ved at finde kontrollen på hendes cykel.
Selma starter et individuelt træningsforløb og fremskridtene er tydelige efter kort tid. Moren beskriver en større ro i Selmas krop efter kun 14 dage. Langsomt vokser Selmas labyrint sans og hun begynder at udfordre sig selv, hun kan mærke at hun bliver bedre til dans, som er hendes favorit interesse og til gymnastik i skolen.
Selma begynder selv at opsøge fysisk kontakt med forældrene og vil pludseligt gerne sidde på skødet og have en krammer.
Ved afslutning af forløbet, lærer Selma at cykle og hun er så STOLT!
Her er et par succeser som forældrene har sendt til mig efterfølgende:
– Hun har fået langt større selvtillid.
– Hun er blevet mere rolig.
– Hun taler mindre.
– Hun udfordrer sig selv motorisk.
– Hun drejer rundt om sig selv i dans og leg.
– Hun har meget lettere ved at øve sig på at cykle, og cykler nu selv uden at hendes far holder ved i stangen.
– Hun kommer selv og sidder på skødet.
– Hun falder hurtigere ned efter en konflikt.
– Hun er blevet bedre til at sætte ord på egne følelser.
– Hun efterspørger selv massage.
– Vi kan røre ved hende i løbet af dagen.
TAK til forældre og Selma for at vi må dele historien om deres træningsforløb hos os.