Duchenne Erbs Parese

betegner en lammelse af armen, som oftest opstår under fødslen i tilfælde, hvor barnets arm sidder fast. Det vil have betydning for barnets motoriske udvikling og motoriske færdigheder.

I fødslen bliver barnets arm således udsat for træk i arm og skulder, hvorved nervebaner omkring barnets arm og skulder risikerer at blive beskadiget.
Barnet kan være mere eller mindre påvirket af lammelsen, men de mest udbredte symptomer hos barnet er:

• Barnets arm er slap
• Indad roterende skuldre og underarm
• Ingen griberefleks i hånden
• Nedsat kraft, styrke, kontrol og følelse i armen og hånden
• Nedsat funktionsevne og evne til koordinering
• Asymmetri i skuldre og ryg
• Smerter

Når funktionen af arm, hånd og fingre nedsættes fra fødslen har det indflydelse på den motoriske udvikling.

Det bliver vanskeligere for barnet at komme igennem udviklingstrinene – trille, krybe og kravle, og derved er der stor risiko for at barnet forsinkes og understimuleres i sin motoriske udvikling.

Behandlingen er oftest fysioterapeutisk træning. Men sansemotorisk træning bør i høj grad også tænkes ind i træningen.
Den sansemotoriske træning har fokus på at stimulere og styrke sanseniveauet og motorikken, således, at barnet får de bedste forudsætninger for motorisk udvikling, på trods af de ekstra udfordringer.

Vi arbejder i træningen af børn med Duchenne Erps Parese med at taktil stimulere arm, hånd og fingre, således at nervebanerne påvirkes og impulserne finder nye veje.

Vi arbejder også med Labyrintsansen og Kinæstesisansen, ligesom også koordineringsøvelser er en vigtig del af træningen.

Vi har i klinikkerne haft mulighed for at træne med børn født med Duschanne Erbs Parese, og har gennem træningen opnået fantastiske resultater.
Grunden til succesen med at træne med disse børn og familier er en kombination af træningen og forældrenes vedholdenhed og fokus på træningen.
Det er i høj grad forældrenes fortjeneste at børnenes nu kun har minimale mén af deres lammelse.

Vores teori:
Ved træning/stimulering af den ramte arm er det vigtigt at fokusere på, hvor ofte barnet selv bevæger den gode arm. Lige så ofte skal den skadede arm stimuleres – og det er hele tiden!
Stimuleringen af armen foregår ved pågående hudstimulering af hele armen, hånden og fingrene.

Led-kompression af håndled og albueled samt små lette “vrid” hen over under- og overarmens muskulatur.

Ved pågående at stimulere armens muskulatur og hudens følereceptorer får hjernen tilsendt elektriske impulser som den så omsætter til bevægeimpulser, der får armen til at bevæge sig. Dette bevægemønster er i den spæde start spontane og danner grundlaget for at disse bevægemønstre bliver til bevidste bevægelser for det lille barn, for derefter at ende som automatiserede bevægelser.
Automatiseringen af bevægelser sker, når barnet bevidst har “øvet” en række sammenhængende muskelbevægelser (rakt armen ud efter sin sut) for til sidst, når automatiseringen er sket, at kunne henlede sin opmærksomhed på noget andet imens bevægelsen sker.
Dette er mange og komplicerede bevægelsesserier som starter fra fødslen og skal indøves i spæd- og småbarnstiden.
Kommer der ingen elektroniske impulser via nogle nerver, vil der ingen forsyning af impulser komme til den del af hjernen, som styrer det pågældende område. Derfor vil disse hjerneceller blive slukket og bevægemønstre såvel som muskelkraft vil tabes.