Hos Sanse Motorik® – det bedste til dit barn, har vi stor erfaring med, at sansemotorisk stimulation, støtte og fokus, er en mulighed for at hjælpe børn født tidligt og familien – og derfor har vi et særligt fokus på det præmature barn og familien.

Dette fokus ønsker vi at forstørre og vidensdele med de fagpersoner, som møder de præmature børn og deres familier i hverdagen – enten i institutionen, i skolen, foreningen eller som sundhedsfaglig.

Har I som institution, børnehave, vuggestue, skole eller kommune behov for at få inputs til jeres viden om sansemotorikkens betydning for tidlig fødte børns udvikling og trivsel udbyder vi forskellige muligheder for fokus på dagen.

Vi laver forslag til indhold, fokus og facilitering af jeres næste pædagogiske dag eller temadag dagen i samarbejde med jer, således dagen vil bidrage så konkret, relevant og praksisnær som muligt.

 

Et særligt fokus på det præmature barn er vigtigt og relevant for alle, der møder det tidligt fødte barn i sit arbejde. Vores forslag til overskrifter på jeres næste Temadage eller Pædagogiske dage kunne eksempelvis være:

 

At være født tidligt, og hvordan livet kan forme sig

  • Hvad vil det sige at være præmatur
  • Tiden på neonatalafdelingen, behandling og pleje
  • Tiden efter indlæggelsen
  • Start i pasningstilbud og overgangene videre frem til skolelivet
  • Teenageren og den voksne præmature

Præmature senfølger, sansemotorik og sanseintegration

  • Hjernens udvikling og påvirkning før og efter fødslen.
  • Baggrund for sansemotoriske senfølger
  • Hvor mange drejer det sig om?
  • Tiltag i forhold til ovenstående
  • Sanseintegration, forståelse af, og tiltag som afhjælper
  • De tidlige traumer

Den præmature familie 

  • Barnet
  • Forældre
  • Søskende
  • Bedsteforældre
  • Samarbejde med fagpersoner omkring familien gennem opvæksten

 

 

Den sansemotoriske udvikling hos børn – et fagligt fokus for sundhedsplejersker 

Uddannelses kurset tager afsæt i sundhedsplejerskens faglighed og fokuserer på de indsatsmuligheder der er for at understøtte barnets gode udvikling, trivsel og læring med et sansemotorisk og neuropsykologisk perspektiv.

 

Efter uddannelses kurset bliver du i stand til at:

  • Konstatere om et barn har udfordringer indenfor det sansemotoriske område.
  • Identificere hvilke primære sanser, som har brug for at blive styrket samt viden om barnets primære reflekser.
  • Iværksætte basis sansemotoriske tiltag samt guide forældre og fagpersonale i barnets sansemotoriske udvikling.

Teorien tager afsæt i de anerkendte teorier indenfor børns sansemotoriske udvikling og neuropsykologi og pædagogik samt praktisk erfaringsudveksling, og sparring samt konkrete øvelser.

 

Målgruppe:
• Sundhedsplejersker der arbejder med spæd- og småbørn
• Skolesundhedsplejersker
• Sundhedsplejersker i integrerede ordning

 

Længde:

Grundmodul over 2 sammenhængende dage (Modul 1 og 2). Derudover er der mulighed for overbygning af 3. modul, med et specialiseret fokus på eksempelvis det præmature barn

For at imødekomme individuelle behov, sparring og sikre et højt fagligt niveau, er der begrænset antal deltagere på uddannelses kurserne.

 

Kontakt os for mulighederne for at vi sammen skaber et relevante, inspirerende og praksisnære kursusdage for jeres sundhedsfaglige personalegruppe.

 

Vi glæder os til at høre fra jer!

Marianne Bentsen, Sansemotorisk konsulent og Præmatursundhedsplejerske og Mette Drescher Jensen, Sansemotorisk konsulent