Født for tidligt
Vi har modtaget denne fine historie fra en familie som gennem træning har hjulpet deres skønne dreng til bedre motorik og generel trivsel.
Børn som kommer til verden før tid er ofte udfordret på deres sansesystem, da det ikke haft tid til samme modning og udvikling i graviditeten. Derfor giver det så god mening at tænke sansemotorisk træning.
Vores dreng er født 6 uger for tidligt og er adopteret
Vi er forældre til en adopteret dreng, der er født 6 uger for tidligt.
Da han var ca. 6 1/2 år var der allerede stor hjælp fra børnehavens side med støttepædagog og til at få ham gjort skoleklar. Han var også blevet skoleudsat.
Vi synes dog, at vi gerne ville hjælpe det motoriske og den manglende koncentration lidt mere på vej. Derfor satte vi os ned og googlede ”motorik træning”. Vi havnede på Sanse Motorik’s hjemmeside og efter at have læst flere historier om Sanse Motorik, satte vi os i kontakt med Marianne i Smørumnedre.
Marianne var meget lyttende og læste papirerne fra sundhedsplejerskerne i vores drengs fødeland. Hun stillede mange uddybende spørgsmål og gav sig virkelig tid til at forklare nogle af de ting der skulle trænes med. Bl.a. var der stadig flere spædbarnsreflekser hos vores dreng.
Meget kort tid efter vi havde startet træningsforløbet kunne vi se resultater. Spædbarnsreflekserne blev hurtigt trænet væk og vores dreng nød træningen, som han egentlig nok mest opfattede som sjove lege.
Vi har netop afsluttet et 2 år langt on/off forløb hos Marianne. Vi har bl.a. holdt en længere pause i besøgene, da vores dreng gennemgik et langt og hårdt forløb hos en kiropraktor. Den låste nakke, som kiropraktoren skulle have bugt med, var Mariannes opdagelse.
Hans motorik er nu markant bedre og han kæmper ikke længere så meget med sin balance. Han kaster sig nu mere ud i nye ting, da han har bedre styr på sin krop.
I dag har vores dreng stadig mange udfordringer, men vi har nu en kæmpe værktøjskasse til at hjælpe ham og kan få sat i gang i øvelser, hvor der nu er behov – for det svinger meget.
Vi skylder Sanse Motorik en stor tak.
Sådan kan sansemotorisk træning hjælpe dit barn Træningsforløb