Vi har en datter Laura på 12 år med Downs Syndrom. Vores interesse for sansemotorisk træning
blev vakt på Landskursus 2011,
hvor Inga Friis Mogensen holdt oplæg om betydningen af at grundmotorikken var på plads, og
senere en informationsaften i Viborg,
hvor Sansemotorik konsulent Vibeke Schultz fortalte om hendes erfaringer med motorisk træning
Laura har et handicap, som hun skal leve med hele livet, men hvis hun fik bedre styr på sin motorik,
var der mange dagligdags ting, som er blevet lettere for hende, og det ville øge hendes livskvalitet.
Hun er rimeligt godt med motorisk, men alligevel blev jeg inspireret og fik lyst til at få hendes
motorik testet. Hun blev testet hos Vibeke Schulz, som har en sansemotorisk klinik i Bjerringbro.
Testen viste at Laura især havde brug for at få støttet hendes muskel/led sans, hvor hendes
hybermobile led gav hende nogle ekstra udfordringer i det daglige. Hendes bevægelser var tunge
og upræcise, og hun brugte hele tiden meget energi på at holde sin krop stabil, ligesom hendes
hop var tunge som en elefants. Der blev samtidig lavet en test af hendes syn, hvilket bl.a. viste
at hun intet 3D syn havde og hendes øjenbevægelser var meget hoppende, hvilket bl.a. gjorde
det svært for hende at følge linjerne i den tekst, hun skal læse.
Vi besluttede at gå i gang med et forløb, da det pludseligt føltes helt forkert, hvis vi valgte ikke
at hjælpe hende videre på et så grundlæggende område. Laura var meget motiveret for at deltage
i træningen. Kun når øvelserne var svære kunne det knibe lidt med motivationen, men her blev
der hurtigt fundet en ny øvelse, som motiverede hende til at prøve igen.
Ca. hver 2. eller 3. uge var vi ude ved Vibeke for at vise, hvad vi havde trænet med og for at få
nye øvelser med hjem. Nogen gange var det sjove øvelser, som vi skulle hjem og se om store-
søstrene eller far kunne klare, for Lauras kommentar til nye øvelser var ofte ”Det er da nemt”
Vi brugte ca. 30 min. dagligt på træning.
Øvelserne kunne være snurreture på en kontorstol, at kaste bolde og andet i en spand eller
samle småting op fra gulvet med tæerne. Hun har trænet bevidsthed om højre og venstre side
bl.a. ved at hoppe på og over en streg, Der har været øvelser som Soldaten, Bjørnen eller Hønen,
der skulle holde på sit æg. Det var også sjovt at være spagetti, hvor arme og ben skulle være
helt slappe. Vi har også trænet hukommelses- og kombinations spil, samt læsning af billeder og
bogstaver med klap for det ene øje.
Vi har samlet trænet i ca. 6 mdr. hele tiden med tydelige fremskridt. Undervejs i forløbet valgte
vi at supplere med at give hende fiskeolie, for på den måde at hjælpe processerne i hjernen på
vej. Gennem hele forløbet har 10 min. massage været en fast del af programmet, og det nyder
Laura fortsat meget.
Selvom det ind i mellem har knebet med overskuddet til at få lavet øvelserne, dog mest hos de
voksne, har belønning været at se hendes fremskridt og opleve det øgede overskud, det har givet
hende i det daglige. Vi kan også nu mærke at hun er blevet bedre til at læse i den periode, vi
har trænet med hende. Om det skyldes den motoriske træning er svært at sige, men vi er
overbeviste om at det har hjulpet hende på vej.
Som en del af den motoriske træning valgte vi også at træne Lauras samsyn. Det var her vi kom
til kort. Trods daglig træning med en ophængt bold, som hun skulle følge med det ene øje mens
der var klap for det andet. Dette var svært for Laura, hvilket også var med til at gøre det svært
at motivere hende. En test hos optikeren efter ca. 5 mdr. s træning, viste det sig ikke at have
haft nogen effekt. Lige fra starten havde vi fået at vide at det var en svær, måske umuligt at
bedre hendes syn, men vi syntes det skulle prøves.
I år skal hun spille håndbold på årets sports skole. Sidste år havde hendes skud ikke styrke
og præcision nok til at tro på de store målchancer, men i år tror vi på det. Laura er helt med
på den, når vi finder nogle af øvelserne frem igen, for at holde hendes gode udvikling ved lige.
Samlet set har det været et meget lærerigt forløb, som har været med til at give Laura mere
selvværd, og mod på at kaste sig ud i nye motoriske udfordringer.