Al læring begynder med sansning.

Det lille barn lærer igennem sine sanse oplevelser, og hver eneste lille bevægelse, sansning, afsætter spor i barnet hjerne. Jo mere bevægelse, jo flere sansninger des bedre, da det gælder om at have en så skarp og stor hjerne som muligt, for at lære alt det der nu skal læres. Gennem disse tidlige sansninger, forberedes hjernen til struktureret læring, som eksempelvis sproget.

Har barnet et godt grundmotorisk fundament vil der ske følgende:

  • barnet får større selvsikkerhed i at bevæge sig omkring
  • omgivelserne udforskes
  • barnet oplever social respons og kommunikation
  • den positive sociale oplevelse giver større interesse og erfaring i at kontakte andre
  • sproget styrkes
  • barnet får endnu mere mod på at bevæge sig rundt
  • motorikken og sproget trænes yderligere.

På en måde bliver det til en positiv spiral, hvor krop og udvikling – også sproget følges ad.

I arbejdet i vore klinikker, oplever vi ofte børn hvis sprog ikke er så veludviklet – de har ikke en særlig god grundmotorik og derfor halter sproget også efter.
Man kan sige, at hjernen bruger rigtig meget energi på at holde styr på kroppen, og derfor er der ikke så meget energi, til at få styr på sproget.

Når et barn trænes i vores klinikker kommer det grundmotoriske fundament på plads, og der frigives hjerne-energi som kommer sproget til gode – når kroppen udvikles følger sproget med.
En god sansemotorik er forudsætning for god sproglig udvikling!

Hvad kan du gøre for at hjælpe barnet på vej med sproget:

• Stimulering af de primære sanser bl.a. ved at gynge, svingture, trille og danse.
• Hjernegymnastik ved at cykle med benene, tromme på spande, klappe kage.
• Klappe rytme på kroppen som del af en dejlig massage, puste sæbebobler, tygge tyggegummi.
• Højtlæsning og aktiv læsning