Hvad er sanseintegration?  

Sanseintegration og sansemotorik bliver ofte enten forvekslet med hinanden og som to begreber, der dækker det samme. Dette er dog ikke tilfældet, og vi vil her forsøge at gøre rede for forskellen mellem de to begreber, men også sammenhængen imellem dem.

 

Når vi siger, at sansemotorikken kan defineres som samspillet mellem sanser, hjerne og krop, så er sanseintegrationen et udtryk for, hvor godt dette samspil er og fungerer.

Sanseintegrationen betegner hjernens evne til at sortere, bearbejde, tolke og omsætte sanseindtryk til en forståelse af verden omkring en.

Sanseintegration er processen i at omsætte sanseindtryk til bevægelse, adfærd og erfaringer på den mest hensigtsmæssige måde ved brug af mindst muligt energi og ressourcer.

Er  der ubalancer i sansesystemet – for eksempel i de primære sanser og primære reflekser, vanskeliggøres sanseintegrationen, og adfærd og reaktioner påvirkes.

Lad os tage et eksempel:

Når din hånd kommer tæt på et blafrende stearinlys, vil varmen fra lyset give dig et taktilt sanseindtryk.  Indtrykkene sendes via nervebaner til rygsøjlen og videre op i hjernen, hvor sanseindtrykket modtages og registreres. Hjernen skal herfra finde ud af at bearbejde indtrykket og sende det videre til de relevante centre i hjernen. Hvilket så gerne skal ende med, at det motoriske center i hjernen giver besked til muskler og led om at trække hånden væk fra stearinlyset. Den proces skal gerne ske så hurtigt som muligt.

Men hvis der er ubalancer i sansesystemet, vil der ske misforståelser mellem sanser, hjerne og krop, og reaktionen, bevægelsen og adfærden ender med at blive uhensigtsmæssig. Sanseintegrationen bliver altså svær.

Sanseintegrationen er således en del af sansemotorikken.

Koordinering og sanseintegration

Koordinering og sanseintegration er ligeledes i sammenhæng med hinanden, og her understøtter koordinering evnen til god sanseintegration.

 

Koordinering kan forklares som samarbejdet mellem muskler og led, og samarbejdet mellem musklernes spænding og afspænding.

Koordinering er forudsætningen for at bevægelser er i flow – altså at muskler og led samarbejder i bevægelser. Således at bevægelser bliver så “korrekte” som muligt og bruger mindst muligt energi og ressourcer.

Sanseintegration er den proces i hjerne, hvor sanserne bearbejdes, tolkes og give mening I konteksten. Og udløser reaktioner, bevægelser og adfærd, med brug af mindst muligt energi

Sanseintegration kan altså siges at være koordinering i hjernen

 

Opsummeret 

God sanseintegration opstår, på baggrund af et balanceret primære sansesystem. Når sansesystemet er balanceret og når kroppen koordinerer godt, opstår gode forudsætninger for god sanseintegration.

God sanseintegration minimerer overstimulering, overload og dermed de reaktioner og adfærd, som risikerer at påvirke hverdagen, udviklingen og trivslen negativt – både for barnet og forældre.

 

Nysgerrig på mere, så finder du mere information om bl.a. det primære sansesystem herunder.

De primære sanser danner sammen med de primære reflekser det sansemotoriske fundament som er fundamentet for al læring, som vi skal tillære os livet igennem – motorisk, socialt, følelsesmæssigt og kognitivt.

Læs vores mere uddybende forklaring om de primitive og primære reflekser her