Adam er særligt sensitiv, hvilket betyder, at han er mere modtagelig for alle indtryk end de fleste.
Det er ikke en diagnose, men et personlighedstræk som vi som forældre genkender mere eller
mindre fra os selv. Min far var også særlig sensitiv og havde læst en annonce for ”Sansemotorik”
i lokalavisen om, at særlig sensitive børn har godt af at bevæge sig. Det var ham, der henviste
os til det.
Vi havde gennem længere tid oplevet, at skift som fx at skulle afbryde en leg eller et spil for at
spise, gå på toilettet eller tage nattøj på havde været et stort problem. I børnehaven kunne Adam
knap nok modtage én besked ad gangen, og han kiggede hellere på end deltog i de andre børns
leg. Han havde store vanskeligheder med at tolke andres hensigter, så hvis vi rørte ham, kunne
han råbe op om, at vi havde slået ham, eller hvis de stod i kø i børnehaven, troede han, at de
andre skubbede, når de rørte ved ham. Lillesøster kunne ikke passere tæt forbi Adam uden en
konflikt, og han undgik efterhånden unødvendig berøring. Vores kontakt til ham var præget af
irettesættelser og overtalelse, og han var svær at trøste. En af de ting, der virkelig undrede
både os og kontaktpædagogen var, at det svingede så meget fra dag til dag, hvad Adam kunne
klare.
Adam er 4,5 år, da vi opsøger Mette Drescher Jensen første gang i februar 2013. Det sker
telefonisk umiddelbart efter, at vi har været til en ekstraordinær samtale i børnehaven, hvor
vi er blevet enige om, at vi skal have en tværfaglig vurdering af vores søn pga. de nævnte
vanskeligheder både hjemme og i institutionen. Vi er oprigtigt bekymrede for, at det er begyndt
at gå ud over Adams selvværd. Mette siger, at hun er sikker på, at hun kan hjælpe os, og at
hun har en tid i den kommende uge. Vi slår til med det samme, da Adam har været i mistrivsel
i flere måneder, og vi skal vente op til to måneder på den tværfaglige vurdering gennem kommunen.
Det har vi aldrig fortrudt! Mette undersøger Adam grundigt den første gang, vi er der, og det
er fantastisk som mor at sidde der uden at skulle irettesætte eller overtale, for når Adam bliver
irriterende og for meget, er det netop det, hun skal observere. Det er en ubeskrivelig lettelse
at føle sig mødt og forstået. Mette fortæller os, at Adam har en overeksponeret følesans, og at
han kan bruge 3 strategier for at kompensere for de problemer, dette skaber for ham: Han
kan flippe ud, trække sig fra/undgå situationer eller fjolle. De to første bruger han meget
henholdsvis hjemme og i børnehaven, men fjolleriet havde vi slet ikke tænkt i den sammenhæng.
Det går op for os, at Adam bruger én af disse 3 strategier nærmest konstant, og er dermed på
voldsomt overarbejde.
Træningen, vi får anvist, er enkel og ikke særligt tidskrævende. Det kan beskrives som systematisk
berøring af fødder, hænder og ryg. De første 5 dage får vi slet ikke lov til at berøre hans fødder,
men allerede efter 4 dages træning kommer Adam på eget initiativ hen og sætter sig på sin
mors ben på gulvet. Jeg får tårer i øjnene og gestikulerer til min mand, at vores dreng sidder
roligt lige der. Det går op for os, hvor grel situationen har været, og hvor sporadiske kærtegnene
har været.
Adam elsker de øvelser, vi får anvist, og vi oplever at kunne samarbejde med ham på en helt
ny måde. Vi arbejder med Mettes vejledning systematisk videre med de primære sanser, og
vi oplever, hvordan Adams motorik forbedres væsentligt, hvad angår udholdenhed såvel som
balance og koordination. Da han sidst i april observeres og undersøges af en fysioterapeut fra
kommunen, ligger han motorisk inden for normalområdet.
I juni måned har vi den sidste gang hos Mette, hvor vi har været cirka hver 3. uge, siden vi
begyndte. Adam opsøger nu boldlege, lader sig falde med vilje og drejer vildt rundt på gyngen,
hvilket var helt utænkeligt før. I børnehaven er han oftere fordybet i leg med de andre, når vi
henter ham. Vi tager stadig os selv i at være i alarmberedskab, når lillesøster kommer for tæt
på, men for det meste passerer hun uden konflikt. Vi har stadig kontroverser og konflikter med
Adam, men vi kan snakke med ham om det og trøste ham bagefter, og vores kontakt er blevet
langt overvejende positiv.
Jeg tænker, at Adams udfordringer ligger i direkte forlængelse af hans sensitivitet, da det jo
handler om bearbejdelse af sanseindtryk, og det er en stor lettelse at have fået konkrete
anvisninger, der letter hverdagen for både Adam og os.
Skrevet at Adams mor.