Vi valgte at kontakte Diana hos Sansemotorik Viborg, da pædagogerne i Markus’ børnehave gjorde os opmærksomme på, at Markus måske havde dårlig balance. Selvom det umiddelbart lignede at Markus havde en god motorik, så syntes de at Markus var mere klodset end de andre børn. Han kunne sidde stille på en stol og to sekunder efter kunne han falde ned uden nogen grund, men han var god til at cykle og var ikke bange for at klatre højt op i træerne. Derudover syntes de, at han gik meget på tæer. Hjemme syntes vi Markus havde dårlig rumfornemmelse. Det var f.eks. ikke sjældent at han væltede sit glas under aftensmaden.

 

Efter en motorisk udredning viste det sig, at Markus var udfordret på balance- og følesansen, samt havde to aktive reflekser. Efter et sansemotorisk træningsforløb er Markus’ balance- og følesans ikke længere udfordret og reflekserne er integreret. I børnehaven er de ikke længere bekymret, og han er kommet ned på flad fod. Vi har nu en dreng der hviler mere i sig selv, og som har en helt anden fornemmelse og kontrol over sin krop end før vi startede på træningen.

 

Markus elskede at komme ved Diana. Hun er virkelig god til børn, og hun fik det til at være en leg for Markus og ikke bare træning. Hun var god til at fornemme hvilke ting der kunne motivere ham til at træne og finde det rigtige niveau for øvelserne. Vi kan kun give Diana vores varmeste anbefalinger.