Kursusafdeling

Kursusafdelingen dækker diverse kursusvirksomhed inden for det sansemotoriske og foredrag omkring børn og unges sansemotoriske udvikling. Vi arrangerer også temadage f.eks. med fokus på præmaturitet.

Kurser og temadage afholdes løbende – se aktuel oversigt her.

Kurser og temadage kan også bestilles – kontakt Vibeke Schultz for nærmere aftale.

KURSUS
Kroppen i bevægelse og hjernen i sving

Tænk den daglige bevægelse ind i skemaet på en ny og nyttig måde der også fremmer indlæringen. Få uundværlig viden om forudsætningen for at børn og unge får lyst til og bliver i stand til, at bevæge sig frit og ubesværet. Absolut et kursus for dig som er lærer eller pædagog!

Download PDF

KURSUS
Den sansemotoriske udvikling hos børn og unge

Kurset er for dig, der gerne vil have uundværlig viden og redskaber til at styrke børn og unges sansemotoriske udvikling. I dit faglige arbejde med børn og unge er det vigtigt at have fokus på velstimulerede sanser, fordi det påvirker udvikling og indlæring.

Download PDF

KURSUS
Dagplejere – Kompetencegivende kursus.

Fokus på udviklingen og stimulationen af grundmotorikken samt udviklingen af Grundlege hos det 0 til 3 årige barn. Grundig gennemgang af teori, hvor praksis også flettes ind.
Et kompetencegivende kursus der sætter dagplejerens faglighed op på et helt nyt plan.
Forstå hvorfor barnet gør som det gør og få inspiration til at handle ud fra det enkelte barns behov.

Download PDF

KURSUS
Særligt for sundhedsplejersker

At være sundhedsplejerske og få skærpet sin viden om den grundmotoriske udvikling, løfter fagligheden op på et højere niveau.

Denne viden bruges let til at guide forældre til selv, at kunne støtte deres barns udvikling, på en måde så barnets sansemotoriske evner bliver mere afbalancerede.

Download PDF

DAGSKURSER OG KORTE FORLØB
For institutionspersonale, ex. dagplejere, pædagoger og special pædagoger

Få arrangeret en dag hvor fokus rettes på den sansemotoriske udvikling og forstå baggrunden for, hvorfor børn og unge gør som de gør!

Det kan være en eller flere dage, hvor fokus på grundmotorikken rettes gennem teori, praksis eller en god kombination af begge dele.

Kurset kan også tilrettelægges som en workshop, hvor daginstitutionens indsatsområde bruges som afsæt til videre arbejde. Eksempelvis med fokus på at styrke børn og unges bevægelighed.

I skoleregi vil forudsætningen for god indlæringsevne kunne bringes i spil gennem den sansemotoriske betragtning. Og indsatsen vil blive styrket ved at lave små “powerpauser” i hverdagen.

Det kunne også være en dag, hvor fokus er på de børn og unge der i hverdagens rammer, er i vanskeligheder. Hvor hverdagens små krav er uhåndterbare og hvor eleven bringes ud i kaos.

TEMADAGE
Hverdagslivet som præmatur

Praksisorienteret for dagplejere og daginstitutionspersonale. Arrangeres individuelt.

Download PDF

FOREDRAG
Timebasis og hele dage

  • I offentlige regi
  • Daginstitutioner
  • På skoler
  • I foreninger
Vibeke Schultz

Vibeke Schultz

Grundlægger og Direktør

Sundhedsplejerske og sansemotorisk konsulent
Faglig profil

Sanse Motorik Aps

CVR: 39 91 54 99

Nørregade 49, 8850 Bjerringbro

Ring 2195 9508
vibeke@sansemotorik.NET

Om os
Fællesbillede

Sanse Motorik er udviklet, af Vibeke Schultz, som koncept: “Sanse Motorik® – det bedste til dit barn” og med flere afdelinger. Sanse Motorik har eksisteret siden 2007 og gennem årene er børn og unge i alle aldre og med alle typer af vanskeligheder blevet hjulpet til, en forbedring af deres grundmotoriske færdigheder.

Fagligheden er i højsædet og samarbejdet med forældre vægtes meget højt.

Der lægges i klinikken stor vægt på tværfagligt samarbejde med relevante faggrupper. Dette altid i samarbejde med forældrene.

Kontakt Vibeke Schultz for kursus i Sansemotorik.

Nyheder fra Facebook
Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons

HVORDAN FRUSTRATIONER BLIVER TIL OVERSKUD❤️ - en fantastisk succes historie fra klinikken i Viborg.

Vi startede i et sansemotorisk forløb med vores datter, Linea, da hun var 9 år.
Forud for forløbet var gået 5 år med fortvivlelse, frustration, ængstelse og usikkerhed.

Linea blev født til termin, men med lav fødselsvægt.
Som 4-årig begyndte Linea at tics´e, hvilket over de næste mange år tog til i styrke, antal og længde. Hendes krop reagerede med træthed og hovedpine, som vi forsøgte at afhjælpe med zoneterapi, KST og en amerikansk pillekur med bestemte vitaminer og mineraler.
Vi opsøgte flere gange vores egen læge, men hver gang var svaret det samme; at hun ville vokse fra det. I børnehave og efterfølgende skole observerede de heller intet usædvanligt ved Linea.

Vores oplevelse af Linea var, at hun kognitivt, socialt og motorisk var alderssvarende, mens vi samtidig oplevede en pige med et meget fintfølende, og til tider fejlfortolkende, sanseapparat.
Hun elskede at spise frossen mad, og brændte sig på alt over 30 grader. Hun lød altid som en, der havde brækket alle knogler i kroppen uanset uheldets størrelse.
Hun havde en meget følsom lugte- og smagssans. Hun spiste gerne alt mad med fingrene, havde det meste af tiden sin ene hånd helt inde i munden, og kunne ikke mærke grat i ansigtet.
Hun kunne ikke aflæse andres kropssprog og ting mellem linjerne. Hun kunne ikke styre at give et kram eller at lege tumlelege – noget af det trak vi på skuldrene af, og andre ting bebrejdede vi os selv for ikke at have lært hende.
Tics´ene varierede i type, antal og styrke, og når de var allerværst, kunne vi næsten ikke genkende vores eget barn bag alle de mærkelige grimasser og underlige lyde. Som tiden gik, fandt vi ud af, at ferier og perioder med meget lidt på programmet havde en gavnlig effekt på Lineas tics, og derfor forsøgte vi at planlægge vores familieliv derefter - det var en meget svær balancekunst.

Da Linea var 8 år, faldt vi tilfældigt over konceptet
sansemotorik på nettet.
Vi kontaktede Diana for at høre, om hun kunne hjælpe Linea, og vi havde en virkelig god dialog med hende. Diana var åben og bund ærlig, og for første gang i over 4 år, var der én person udover os som syntes, at Linea skulle have hjælp. På grund af omfanget af Lineas tics foreslog Diana os, at gå til vores egen læge og få lavet en henvisning til børnepsyk., og så kunne vi evt. senere kombinere deres viden og behandling med et sansemotorisk forløb. Igen gik vi den tunge gang til lægen, og igen blev vi afvist – vi var virkelig ved at miste modet.

Omkring Lineas 9. år begyndte vi at have en fornemmelse af, at de voldsomme nedskæringer på aktiviteter ud over skoletiden, havde en konsekvens for hendes sociale samvær med klassekammeraterne. Vi var modløse og fortvivlede, og vi havde INTET at miste.
Vi tog igen kontakt til Diana og bad om hendes hjælp. Diana lavede en sansemotorisk undersøgelse af Linea som viste, at hun var ramt på alle primære sanser, at hun var et lavtonus barn og at hendes ”sorteringsmaskine” for stimuli var i udu – Lineas krop var i ubalance, stresset og på total overarbejde.
Vi startede op på det sansemotoriske forløb i foråret 2018 med daglige øvelser, og månedlige besøg hos Diana for at få tilpasset samt tilført nye øvelser.
Det var fuldstændig vanvittigt så stor en effekt øvelserne hurtigt havde på Linea, og resultaterne gav os bare endnu mere blod på tanden til at fortsætte.
Diana var hele vejen igennem støttende, trøstende, anerkendende, motiverende og bare super god til at arbejde og lege med Linea.

På under 1 år gik vi fra 5 års modløshed og selvbebrejdelse, til fornyet mod, energi og glæde – uden tics. Og skulle tics´ene komme igen i de perioder hvor programmet bliver lidt for fyldt, hvilket ikke kan undgås anno 2019, så har vi øvelser klar til at hjælpe Linea.

Vi er Diana evigt taknemlig for vores forløb, og kan kun give hende og det sansemotoriske koncept vores varmeste anbefalinger.
Kærlige hilsner fra Linea og co.

Tak til Lineas familie for at dele deres historie med os🙏.
... Læs mereSe mindre

16/05/19

HVORDAN FRUSTRATIONER BLIVER TIL OVERSKUD❤️ - en fantastisk succes historie fra klinikken i Viborg.

Vi startede i et sansemotorisk forløb med vores datter, Linea, da hun var 9 år. 
Forud for forløbet var gået 5 år med fortvivlelse, frustration, ængstelse og usikkerhed. 

Linea blev født til termin, men med lav fødselsvægt. 
Som 4-årig begyndte Linea at tics´e, hvilket over de næste mange år tog til i styrke, antal og længde. Hendes krop reagerede med træthed og hovedpine, som vi forsøgte at afhjælpe med zoneterapi, KST og en amerikansk pillekur med bestemte vitaminer og mineraler. 
Vi opsøgte flere gange vores egen læge, men hver gang var svaret det samme; at hun ville vokse fra det. I børnehave og efterfølgende skole observerede de heller intet usædvanligt ved Linea. 

Vores oplevelse af Linea var, at hun kognitivt, socialt og motorisk var alderssvarende, mens vi samtidig oplevede en pige med et meget fintfølende, og til tider fejlfortolkende, sanseapparat. 
Hun elskede at spise frossen mad, og brændte sig på alt over 30 grader. Hun lød altid som en, der havde brækket alle knogler i kroppen uanset uheldets størrelse. 
Hun havde en meget følsom lugte- og smagssans. Hun spiste gerne alt mad med fingrene, havde det meste af tiden sin ene hånd helt inde i munden, og kunne ikke mærke grat i ansigtet. 
Hun kunne ikke aflæse andres kropssprog og ting mellem linjerne. Hun kunne ikke styre at give et kram eller at lege tumlelege – noget af det trak vi på skuldrene af, og andre ting bebrejdede vi os selv for ikke at have lært hende.
Tics´ene varierede i type, antal og styrke, og når de var allerværst, kunne vi næsten ikke genkende vores eget barn bag alle de mærkelige grimasser og underlige lyde. Som tiden gik, fandt vi ud af, at ferier og perioder med meget lidt på programmet havde en gavnlig effekt på Lineas tics, og derfor forsøgte vi at planlægge vores familieliv derefter - det var en meget svær balancekunst. 

Da Linea var 8 år, faldt vi tilfældigt over konceptet 
sansemotorik på nettet. 
Vi kontaktede Diana for at høre, om hun kunne hjælpe Linea, og vi havde en virkelig god dialog med hende. Diana var åben og bund ærlig, og for første gang i over 4 år, var der én person udover os som syntes, at Linea skulle have hjælp. På grund af omfanget af Lineas tics foreslog Diana os, at gå til vores egen læge og få lavet en henvisning til børnepsyk., og så kunne vi evt. senere kombinere deres viden og behandling med et sansemotorisk forløb. Igen gik vi den tunge gang til lægen, og igen blev vi afvist – vi var virkelig ved at miste modet. 

Omkring Lineas 9. år begyndte vi at have en fornemmelse af, at de voldsomme nedskæringer på aktiviteter ud over skoletiden, havde en konsekvens for hendes sociale samvær med klassekammeraterne. Vi var modløse og fortvivlede, og vi havde INTET at miste. 
Vi tog igen kontakt til Diana og bad om hendes hjælp. Diana lavede en sansemotorisk undersøgelse af Linea som viste, at hun var ramt på alle primære sanser, at hun var et lavtonus barn og at hendes ”sorteringsmaskine” for stimuli var i udu – Lineas krop var i ubalance, stresset og på total overarbejde. 
Vi startede op på det sansemotoriske forløb i foråret 2018 med daglige øvelser, og månedlige besøg hos Diana for at få tilpasset samt tilført nye øvelser. 
Det var fuldstændig vanvittigt så stor en effekt øvelserne hurtigt havde på Linea, og resultaterne gav os bare endnu mere blod på tanden til at fortsætte. 
Diana var hele vejen igennem støttende, trøstende, anerkendende, motiverende og bare super god til at arbejde og lege med Linea. 

På under 1 år gik vi fra 5 års modløshed og selvbebrejdelse, til fornyet mod, energi og glæde – uden tics. Og skulle tics´ene komme igen i de perioder hvor programmet bliver lidt for fyldt, hvilket ikke kan undgås anno 2019, så har vi øvelser klar til at hjælpe Linea.

Vi er Diana evigt taknemlig for vores forløb, og kan kun give hende og det sansemotoriske koncept vores varmeste anbefalinger. 
Kærlige hilsner fra Linea og co.

Tak til Lineas familie for at dele deres historie med os🙏.

Kommenter på Facebook

Tina Rømer.. måske Mag kunne bruge nogle enkelte øvelser ifht tics.. selvom han jo faktisk klarer sig rigtig fint😊

Cecilie Vinderslev

DET STILLE BARN BLIVER SOMMETIDER OVERSET

Læs med på indlægget om de stille børn fra klinikken i Gentofte

Jeg laver sansemotoriske undersøgelser af mange forskellige børn. Det er ikke kun børn med krudt i rumpen, der er udfordrede på sansemotorikken. De stille børn kan også have udfordringer.
De kan være tilbageholdende på legepladsen, bange for at klatre op, for at gynge, og så kan de ikke lide, når de andre børn leger ”vilde lege”. Så ofte vil de helst kigge på eller sidde og pusle med perleplader og tegning. Det er de så til gengæld også rigtig gode til.
Men det er ligeså vigtigt for dem at træne sansemotorikken og blive gode til at bruge kroppen.
Når de kommer hos mig kan de godt være lidt utrygge. Og det kan jeg da godt forstå, for vi kender jo heller ikke hinanden - endnu. Så når de kommer skal de have lov til at se det hele an.

Men stille børn kan godt bruge lang tid på at se tingene an, og det giver dem problemer i hverdagen - både i forhold til leg med andre børn, men også med at opsøge støtte og hjælp fra andre voksne, end dem de kender rigtig godt.
Som regel har de stille børn altid været stille og nemme børn fra de blev født. De har måske gået sent og rumpet sig frem i stedet for at kravle. De kan også være bange for brusebad, og tøj og mærker, der ”kradser”, og strømperne skal helst være uden sømme. Det kan give nogle konflikter, og det er ikke rart for nogen parter.
Derfor skal der arbejdes med følesansen.

Når jeg har de stille børn til en sansemotoriske undersøgelse, siger de som regel ikke så meget. Men ofte er de rigtig gode til de øvelser, vi skal lave. De gør sig tydeligt umage for at gøre alt ”rigtigt” og siger jævnligt: ”Det kan jeg ikke” eller ”Det er jeg ikke god til”. Så laver vi noget andet i stedet for. For der er ingen grund til at ”trampe rundt” i det, man ikke kan/er tryg ved.

Ved undersøgelsen finder jeg som regel en eller flere aktive spædbarnsreflekser, hvilket sætter krop og hjerne på overarbejde hver gang, der skal laves de mest almindelige bevægelser. Eksempelvis at cykle uden at slingre alt for meget. Det ses ofte, hvis barnet ikke har kravlet.

Labyrintsansen er ofte udfordret hos det stille barn. Det er en vigtig del af vores balance, og når den ikke er ”på plads” giver det børn usikker balance, måske køresyge og højdeskræk. Til undersøgelsen tjekker jeg også barnets muskulatur. Hvis barnet har meget bløde muskler, betyder det, at de skal arbejde ekstra, hver gang musklerne skal spændes.
Det gør det svært at hoppe, kaste, klatre op, og det går også ud over balancen. Det er vigtigt at kunne spænde musklerne hurtigt nok, når der skal skiftes retning i bevægelse eller ved fald.

Når barnet har nogle eller alle disse udfordringer, er der ikke noget at sige til, at barnet er forsigtig og tilbageholdende.
De kæmper en daglig kamp med at holde styr på kroppen, og med at mærke sig selv på en tilpas måde. Og når man har det sådan, så kan verden omkring en, blive uforudsigelig og utryg at være i. Derfor ser vi ofte, at børn med sansemotoriske udfordringer, udvikler en ængstelighed over for omverdenen.

Heldigvis oplever vi også, at når vi får stimuleret sanserne og arbejdet med kroppen, så rykker barnet sig.
Så ser jeg, at børnene bliver mere og mere trygge, når de kommer hos mig. Selvfølgelig fordi de lærer mig at kende, men nok så væsentligt, fordi de får større selvtillid og udholdenhed.
I takt med, at de føler større kropskontrol, så tør de mere, og de lærer at klatre, balancere, cykle, lege vildere lege og nu siger de: ”Det kan jeg godt” eller ”Det er jeg god til”.
Og når vi når dertil, så har vi opfyldt vores mission.

Jeg er så glad for, at jeg kan være med til at hjælpe.
Kærlig hilsen Lone, Sansemotorisk konsulent
... Læs mereSe mindre

13/05/19

DET STILLE BARN BLIVER SOMMETIDER OVERSET

Læs med på indlægget om de stille børn fra klinikken i Gentofte

Jeg laver sansemotoriske undersøgelser af mange forskellige børn. Det er ikke kun børn med krudt i rumpen, der er udfordrede på sansemotorikken. De stille børn kan også have udfordringer. 
De kan være tilbageholdende på legepladsen, bange for at klatre op, for at gynge, og så kan de ikke lide, når de andre børn leger ”vilde lege”. Så ofte vil de helst kigge på eller sidde og pusle med perleplader og tegning. Det er de så til gengæld også rigtig gode til.
Men det er ligeså vigtigt for dem at træne sansemotorikken og blive gode til at bruge kroppen. 
Når de kommer hos mig kan de godt være lidt utrygge. Og det kan jeg da godt forstå, for vi kender jo heller ikke hinanden - endnu. Så når de kommer skal de have lov til at se det hele an.

Men stille børn kan godt bruge lang tid på at se tingene an, og det giver dem problemer i hverdagen - både i forhold til leg med andre børn, men også med at opsøge støtte og hjælp fra andre voksne, end dem de kender rigtig godt.
Som regel har de stille børn altid været stille og nemme børn fra de blev født. De har måske gået sent og rumpet sig frem i stedet for at kravle. De kan også være bange for brusebad, og tøj og mærker, der ”kradser”, og strømperne skal helst være uden sømme. Det kan give nogle konflikter, og det er ikke rart for nogen parter.
Derfor skal der arbejdes med følesansen.

Når jeg har de stille børn til en sansemotoriske undersøgelse, siger de som regel ikke så meget. Men ofte er de rigtig gode til de øvelser, vi skal lave. De gør sig tydeligt umage for at gøre alt ”rigtigt” og siger jævnligt: ”Det kan jeg ikke” eller ”Det er jeg ikke god til”. Så laver vi noget andet i stedet for. For der er ingen grund til at ”trampe rundt” i det, man ikke kan/er tryg ved.

Ved undersøgelsen finder jeg som regel en eller flere aktive spædbarnsreflekser, hvilket sætter krop og hjerne på overarbejde hver gang, der skal laves de mest almindelige bevægelser. Eksempelvis at cykle uden at slingre alt for meget. Det ses ofte, hvis barnet ikke har kravlet. 

Labyrintsansen er ofte udfordret hos det stille barn. Det er en vigtig del af vores balance, og når den ikke er ”på plads” giver det børn usikker balance, måske køresyge og højdeskræk. Til undersøgelsen tjekker jeg også barnets muskulatur. Hvis barnet har meget bløde muskler, betyder det, at de skal arbejde ekstra, hver gang musklerne skal spændes. 
Det gør det svært at hoppe, kaste, klatre op, og det går også ud over balancen. Det er vigtigt at kunne spænde musklerne hurtigt nok, når der skal skiftes retning i bevægelse eller ved fald.

Når barnet har nogle eller alle disse udfordringer, er der ikke noget at sige til, at barnet er forsigtig og tilbageholdende.
De kæmper en daglig kamp med at holde styr på kroppen, og med at mærke sig selv på en tilpas måde. Og når man har det sådan, så kan verden omkring en, blive uforudsigelig og utryg at være i. Derfor ser vi ofte, at børn med sansemotoriske udfordringer, udvikler en ængstelighed over for omverdenen.

Heldigvis oplever vi også, at når vi får stimuleret sanserne og arbejdet med kroppen, så rykker barnet sig. 
Så ser jeg, at børnene bliver mere og mere trygge, når de kommer hos mig. Selvfølgelig fordi de lærer mig at kende, men nok så væsentligt, fordi de får større selvtillid og udholdenhed.
I takt med, at de føler større kropskontrol, så tør de mere, og de lærer at klatre, balancere, cykle, lege vildere lege og nu siger de: ”Det kan jeg godt” eller ”Det er jeg god til”.
Og når vi når dertil, så har vi opfyldt vores mission.

Jeg er så glad for, at jeg kan være med til at hjælpe.
Kærlig hilsen Lone, Sansemotorisk konsulent

Kommenter på Facebook

Christina Hvid Olesen

Frank

Marianne apropos vores snak idag..?