Oscar blev født i uge 31+6 – dvs. 2 måneder for tidligt. Mor havde vandafgang allerede i uge 28 og var

derfor sengeliggende i 4 uger inden fødslen. Graviditeten indtil da var fuldstændig ukompliceret.

 

På trods af Oscars tidlige fødsel, klarede han det rigtig, rigtig flot. Var sund, rask, tog på i vægt og

trivedes. Han var dog en stille dreng, tilbageholdende og forsigtig – og ofte betragtede han andre

børn og undgik de ”voldsomme” lege. I vuggestuen/børnehaven var der endvidere enkelte episoder,

hvor han bed andre børn, når han følte sig presset. Hans sprog var imidlertid rigtig godt, så det

undrede os og pædagogerne, at han reagerede, som han gjorde med bid.

 

Da Oscar var 6 år startede han i skole. Det første halve år gik fint – dog var han stadig forsigtig,

observerende og tilbageholdende. Nu opstod der problemer med Oscar på den måde, at han havde

svært ved at modtage kollektive beskeder, forstyrrede meget i timerne, sagde lyde, havde svært ved

at sidde stille og havde også et voldsomt temperament.  Med hensyn til indlæringen var der ingen

problemer.

 

Vi kendte slet ikke den side af vores dreng – og det kom meget bag på os, at han havde det så

svært i skolen. Efterfølgende kan vi dog godt se, at de gange vi har haft episoder med Oscar – og

hvor han har været svær at ”nå” – altid har været i større sociale sammenhænge, altså når han skulle

forholde sig til mange sanseindtryk på samme tid, eksempelvis til fodboldtræning.

 

Vi var rådvilde – men i samråd med klasselæreren valgte vi at trække Oscar væk fra situationen, når

det ”brændte på” og give ham et pusterum. Det hjalp i en periode, men efter starten i 1. klasse gik

det igen rigtig skidt for ham.

 

Vi har hele tiden haft i baghovedet, at Oscar er præmatur, og at nogle af hans problemer formentlig

hænger sammen med dette.

 

I vores desperation over at søge en forklaring og ikke mindst finde hjælp til ham og os, erfarer vi, at

sanseintegrationsproblemer ofte er et problem hos præmature, og at det mange gange først ses i

skolealderen. Vi kontaktede derfor straks Vibeke – og hun var ikke et øjeblik i tvivl om, at hun kunne

hjælpe os.

 

Vibeke startede behandlingen med en undersøgelse af de forskellige sanser med henblik på at mål-

rette indsatsen mod de sanser, som endnu ikke var fuldt udviklet hos Oscar. I starten kom vi hos

Vibeke hver 14. dag, og efterhånden med et længere tidsinterval. Hver gang har vi fået nye og sjove

træningsøvelser med hjem. For Oscar har det sjældent været en sur pligt at lave den daglige træning.

 

Vibeke gav også gode råd om, hvordan vi skulle håndtere Oscars opførsel hjemme og i skolen samt

om årsagen til hans opførsel. Endvidere har vi fået anbefalet en række hjælpemidler til skolen, her-

under kuglepude og afskærmning i klassen. I det hele taget har Vibeke under hele forløbet været os

en god støtte, når vi indimellem har tvivlet.

 

Og nu – efter et intensivt forløb gennem de seneste 5 måneder og med daglig ”træning” hjemme med

diverse øvelser og massage – går det nu rigtig godt med Oscar. Han er blevet en meget gladere,

kærligere og modigere dreng. Fra skolen er meldingen også, at der har været stor fremgang, siden vi

påbegyndte behandlingen hos Vibeke. Der er selvfølgelig indimellem dårlige dage, men alt i alt en helt

fantastisk fremgang – med relativt simple redskaber – på så kort tid. Det havde vi ikke turde tro på

for bare 5 måneder siden.

 

For Oscar og os som forældre har det været en rigtig god investering i fremtiden. Vi kan på det

varmeste anbefale Sansemotorik v/Vibeke Schultz til børn med lignende problemer.

Oscars mor og far

 

(Oscars historie er gengivet som den er modtaget. Navnene på familien er Sanse Motorik i besiddelse af. Eventuel henvendelse kan rettes til Sanse Motorik.)