Børn født for tidligt
Børn som kommer til verden mere end 3 uger før planlagt termin betegnes som børn født præmaturt eller som børn født for tidligt
For nogle børn født præmaturt kan deres tidlige fødsel have stor indflydelse på deres udvikling, både fysisk, socialt og mentalt. Nogle børn er præget af deres præmaturitet fra starten af, mens andre først oplever senfølger meget senere.
Grunden til at børn født præmaturt ofte møder udfordringer på flere områder, er at deres sanseapparat, nervesystem og sansemotoriske fundament ikke har nået at få den nødvendige modning i graviditetsperioden.
Vores sansesystem og herunder vores nervesystem er under konstant modning og udvikling frem til ca. uge 38-40. Dvs. har barnet ikke fået de sidste uger med – eller for nogens vedkommende mange uger, vil barnet fødes med et umodent sansesystem.
Samarbejdet mellem sanser, hjerne og krop vanskeliggøres, og de sanseindtryk som barnet bombarderes med fra fødslen af, kan ikke modtages, omsættes og integreres optimalt.
Hjernen og kroppen kommer på overarbejde og barnet er i risiko for konstant overstimulering.
Vi møder ofte præmature børn med sansemotoriske udfordringer – eksempelvis:
• Usikker motorik
• Øget sensitivitet
• Følelsesmæssig ubalance
• Overstimulering
• Dårlig søvn
• Grædende, utilpasse, mistrivsel
• Selektivt spisende
• Koncentrationsbesvær
• Indlæringsvanskeligheder
• Svært ved sociale relationer
Børn født præmaturt kan i høj grad have gavn af sansemotorisk træning, da der er fokus på at træne det fundament, som barnet ikke har fået med sig fra starten af. Læs her, hvordan sansemotorisk træning kan hjælpe dit præmature barn https://www.sansemotorik.net/sansemotorisk-traeningsforloeb/