At arbejde, samt udforske børns tilgang og udvikling, har altid været et stort behov og ønske for mig. Derfor har jeg uddannet mig som Ergoterapeut for at kunne arbejde bl.a. med børn og deres udvikling i børneterapi.
Mine arbejdserfaringer er f.eks. med børn, som har haft udfordringer i deres adfærd og deres berøringsstimuli, eller børn som var for tidlig født og dermed har haft problematikker i bl.a. søvnrytme. Børn med autisme eller andre diagnoser har jeg også erfaringer med.
Børn giver os kærlighed, udfordringer, glæder og bekymringer og viser os blandet andet at leg er en værdi i sig selv.
De er umættelige i deres indhentning af oplevelser til krop og sjæl og deres naturlige nysgerrighed, glæde og fascination af deres omverden.
Dog når noget hindrer barnet i at kunne udvikle sig gennem dets egen drivkraft eller gennem den naturlige trang til at opsøge, udforske, lege, mærke/føle, så er det vigtigt at kunne finde årsagen til de udfordringer samt vanskeligheder barnet har. Nogle børn har svært ved at organisere eller bearbejde og anvende sanseindtryk, eller er udfordret i motorikken og har svært ved at føle sig tilpas.
Der er mange indtryk i en almindelig dagligdag eller ved et kort besøg, og det kan nogle gange være uoverskueligt.
Hos mig – I min klinik vil jeg hjælpe både store og små med deres daglige udfordringer og skabe et trygt og varmt samarbejde igennem leg, sjov, samvær og træning.
Jeg glæder mig til jer, og ser frem til vores dejlige tid sammen i klinikken.