Vejle

Sanse Motoriks afdeling i Vejle er beliggende Blegbanken 3. Klinikken er ejet og drives i det daglige af Mette Drescher Jensen.

Afdelingen tilbyder:

  • Individuel træning af børn og unge med sansemotoriske vanskeligheder
  • Spædbarnsmotorik – hold for forældre og barn i barselsperioden
  • Sanseleg  – små børnehold hvor sanserne udfordres og trænes.
  • Tumlingehold for 2 – 5 årige
  • Synsoptimering i samarbejde med Klinik DineØjne.dk

Foredrag – på timebasis og éndags workshop:

  • Daginstitutioner
  • På skoler

”Der starter hele tiden nye hold for spædbarnsmotorik, både i Vejle, Børkop og Kolding. Giv’ mig et ring eller send en mail for yderligere info. Vi ses!”

Mette Drescher Jensen

Sansemotorisk konsulent
Faglig profil

Adresse

Blegbanken 3, stue gl. fløj, 7100 Vejle
Ring 2195 1838
mdj@sansemotorik.NET
CVR: 34823030
Find vej

Lidt om Mette

Nogle gange skal man lidt af omveje før det bliver klart hvad der er man skal – det skete også for mig. Men gennem mine egne erfaringer med sansemotorisk træning fandt jeg ud af, at det er arbejdet med børn og sansemotorikken der giver mening.

Det kan ofte være svært at forklare hvorfor nogle børn ikke udvikles og trives som mange andre, men sansemotorikken kan være en del af forklaringen – og den kan der gøres noget ved.

Jeg har gennem årerne trænet sansemotorisk med børn med mange forskellige udfordringer og forudsætninger, og oplever den positive udvikling de gennemgår i løbet af vores forløb sammen.

Jeg vægter tryghed, tillid og glæde højt i samarbejdet med barnet og familien, og for mig gælder det om at kunne give barnet de bedst mulige forudsætninger for barnets videre udvikling og trivsel.

Nyheder fra Facebook

Køresyge er for mange en stor og yderst ubehagelig udfordring og det er de færreste der ved at man rent faktisk kan træne køresygen væk.... 🤔

Tag for eksempel Lars på 6 år, som er i en individuel træning hos os. Lars’ forældre tog kontakt til os blandt andet med den udfordring at han altid blev rigtigt meget køresyg. Selv den mindste køre tur i en bus eller bil var hård for Lars.

Lars' labyrint sans var meget udfordret, han blev let påvirket af feks. at gynge. Lars og hans familien har været super gode til at træne hjemme og resultaterne er klare - Lars bliver ikke længere køresyg. Han sætter sig bagerst i skolebussen med kammeraterne, når han skal hjem - det gjorde han aldrig før. Han kan sagtens sidde på bagsædet af en bil og læse i en bog uden at blive køresyg, det kunne han ikke før.

Lars er så klar til at kører på sommerferie med familien... 🌞

Er I klar til køreturen? Giv mig et ring eller send en mail, og lad os få en snak om, hvordan vi sammen kan træne køresygen væk👍.
www.sansemotorik.net/boerkop-v-vejle/

Kærligste sommerhilsner Mette
... Læs mereSe mindre

18/07/18

Køresyge er for mange en stor og yderst ubehagelig udfordring og det er de færreste der ved at man rent faktisk kan træne køresygen væk.... 🤔

Tag for eksempel Lars på 6 år, som er i en individuel træning hos os. Lars’ forældre tog kontakt til os blandt andet med den udfordring at han altid blev rigtigt meget køresyg. Selv den mindste køre tur i en bus eller bil var hård for Lars.

Lars labyrint sans var meget udfordret, han blev let påvirket af feks. at gynge. Lars og hans familien har været super gode til at træne hjemme og resultaterne er klare - Lars bliver ikke længere køresyg. Han sætter sig bagerst i skolebussen med kammeraterne, når han skal hjem - det gjorde han aldrig før. Han kan sagtens sidde på bagsædet af en bil og læse i en bog uden at blive køresyg, det kunne han ikke før.

Lars er så klar til at kører på sommerferie med familien... 🌞

Er I klar til køreturen? Giv mig et ring eller send en mail, og lad os få en snak om, hvordan vi sammen kan træne køresygen væk👍.
www.sansemotorik.net/boerkop-v-vejle/

Kærligste sommerhilsner  Mette

 

Kommenter på Facebook

Martin Pedersen

Bettina Holm Knudsen - måske I kunne få nogen tip til Emma 😊🚘

Hans Kirkegård Olesen

Alle har brug for ferie
Det er tid til ferie, sol og sommer – og for nogle er det måske ekstra tiltrængt at få en pause fra børnehave eller skole.

Det er de børn, som er på overarbejde i deres egen hverdag.
Store klasser, lange dage, mange mennesker omkring dem i største del af tiden, mange skift i løbet af dagen og måske for få rammer og struktur omkring barnet, sender barnet på overarbejde. Mange børn har det fint med en sådan hverdag. Mens andre børn kan have svært ved at holde styr på alle de ting, der sker omkring dem og bliver nemt overstimuleret.
Barnets hjerne og krop er på overarbejde.

Børn som er overstimuleret og på overarbejde vil søge at kompensere for overloadet eller forsøge at få afløb for de frustrationer, som hober sig op.
Derfor vil et overstimuleret barn have nogle reaktioner og en adfærd, som vi undres over.

Typiske symptomer på et overstimuleret barn:
• Dårlig eller urolig søvn – lang tid om at falde i søvn
• Træthed og sløvhed
• Kropslig uro
• Svær koncentration og fokus
• Kort lunte – aggressiv
• Voldsomme udbrud over mindre ting
• Trækker sig fra andre
• Ritualer – kravafvisende – kontrollerende
• Ondt i maven

Måske vi kan genkende nogle af symptomerne fra noget vi kender godt – stress. Det er en ofte brugt betegnelse hos os voksne, men sjældent vi bruger det om børn - og det bør vi heller ikke gøre. Det vil være ubærligt at tænke på, at vores børn har stress.
Men faktum er, at det er de samme processer, der sker i hjernen – hos børn og voksne, når vi udsættes for for mange ting, som vi ikke kan omsætte i for lang tid af gangen.
Inderst i vores hjerne har vi en lille kerne som hedder Amygdala.

Det er det sted i hjernen hvor farer og frygt registreres. Denne del af hjernen vokser, når vi føler utryghed, uforudsigelighed og negativ opmærksomhed. Den får altså en bedre vækst muligheder når vi er presset, end eksempelvis de hjernestrukturer, som har med vores hukommelse, overblik, følelsesliv og læring at gøre. Der kommer ubalance i de kemiske stoffer i hjerne, som styre vores adfærd og følelser. Heraf mere vrede, frustrationer og uro.

Her er det, at det bliver vigtigt at kunne se bag om barnets adfærd, og i stedet være nysgerrig på hvorfor barnet reagerer som det gør.
For hvis barnet som følge af sin uro altid mødes med irettesættelser og negativ opmærksomhed, så er det vi sætter gang i Amygdala endnu mere – og så ruller det hele i en negativ og dårlig retning.
Hvis vi i stedet kan se bagom symptomerne og møder barnet med imødekommenhed, ro, tryghed og nærvær – så kan vi måske finde en vej ind til at få ændret retningen for barnet.
Der er ingen børn, som bør være på overarbejde og i risiko for stress symptomer.

Du kan hjælpe dit barn til mindre overarbejde i hjerne og krop ved at være opmærksom på bla.:
• Sørge for at sanseapparatet er velstimuleret og i bedst mulig balance
• Faste rutiner og rammer i de situationer som er svære – fx spisesituationer, sengetid, overgange fra en ting til en anden
• Ro og nærvær fx en-til-en tid hver dag - Læs en bog sammen, se en film, spil et spil, cykel en tur, nus tæerne, bag en kage.
• Lav faste aftaler om brug af skærm – fx samme tid hver dag og i en afgrænset tid. Forvent ikke at børnene kan administrere det selv – du har ansvaret for at det overholdes.
• ”Forkælelse” – tænk på at hjernen skal fodres med gode oplevelse – masser af kram og knus, en is ekstra, en ny lille bil eller pizza lidt oftere. Det er ikke det samme som at give efter, når du bestemmer.
• Massage, dybe tryk på kroppen, tryk under fødderne mv. Det skal altid være rart for barnet

Jeg ønsker jer en dejlig ferie med mange gode oplevelser, ro og nærvær☀️🙂❤️
Kærlig hilsen Mette
... Læs mereSe mindre

12/07/18

Alle har brug for ferie
Det er tid til ferie, sol og sommer – og for nogle er det måske ekstra tiltrængt at få en pause fra børnehave eller skole.

Det er de børn, som er på overarbejde i deres egen hverdag. 
Store klasser, lange dage, mange mennesker omkring dem i største del af tiden, mange skift i løbet af dagen og måske for få rammer og struktur omkring barnet, sender barnet på overarbejde. Mange børn har det fint med en sådan hverdag. Mens andre børn kan have svært ved at holde styr på alle de ting, der sker omkring dem og bliver nemt overstimuleret. 
Barnets hjerne og krop er på overarbejde. 

Børn som er overstimuleret og på overarbejde vil søge at kompensere for overloadet eller forsøge at få afløb for de frustrationer, som hober sig op. 
Derfor vil et overstimuleret barn have nogle reaktioner og en adfærd, som vi undres over. 

Typiske symptomer på et overstimuleret barn:
• Dårlig eller urolig søvn – lang tid om at falde i søvn
• Træthed og sløvhed
• Kropslig uro
• Svær koncentration og fokus
• Kort lunte – aggressiv 
• Voldsomme udbrud over mindre ting
• Trækker sig fra andre 
• Ritualer – kravafvisende – kontrollerende
• Ondt i maven 

Måske vi kan genkende nogle af symptomerne fra noget vi kender godt – stress. Det er en ofte brugt betegnelse hos os voksne, men sjældent vi bruger det om børn - og det bør vi heller ikke gøre. Det vil være ubærligt at tænke på, at vores børn har stress.
Men faktum er, at det er de samme processer, der sker i hjernen – hos børn og voksne, når vi udsættes for for mange ting, som vi ikke kan omsætte i for lang tid af gangen.
Inderst i vores hjerne har vi en lille kerne som hedder Amygdala. 

Det er det sted i hjernen hvor farer og frygt registreres. Denne del af hjernen vokser, når vi føler utryghed, uforudsigelighed og negativ opmærksomhed. Den får altså en bedre vækst muligheder når vi er presset, end eksempelvis de hjernestrukturer, som har med vores hukommelse, overblik, følelsesliv og læring at gøre. Der kommer ubalance i de kemiske stoffer i hjerne, som styre vores adfærd og følelser. Heraf mere vrede, frustrationer og uro. 

Her er det, at det bliver vigtigt at kunne se bag om barnets adfærd, og i stedet være nysgerrig på hvorfor barnet reagerer som det gør. 
For hvis barnet som følge af sin uro altid mødes med irettesættelser og negativ opmærksomhed, så er det vi sætter gang i Amygdala endnu mere – og så ruller det hele i en negativ og dårlig retning. 
Hvis vi i stedet kan se bagom symptomerne og møder barnet med imødekommenhed, ro, tryghed og nærvær – så kan vi måske finde en vej ind til at få ændret retningen for barnet.
Der er ingen børn, som bør være på overarbejde og i risiko for stress symptomer. 

Du kan hjælpe dit barn til mindre overarbejde i hjerne og krop ved at være opmærksom på bla.:
• Sørge for at sanseapparatet er velstimuleret og i bedst mulig balance
• Faste rutiner og rammer i de situationer som er svære – fx spisesituationer, sengetid, overgange fra en ting til en anden
• Ro og nærvær fx en-til-en tid hver dag - Læs en bog sammen, se en film, spil et spil, cykel en tur, nus tæerne, bag en kage. 
• Lav faste aftaler om brug af skærm – fx samme tid hver dag og i en afgrænset tid. Forvent ikke at børnene kan administrere det selv – du har ansvaret for at det overholdes.
• ”Forkælelse” – tænk på at hjernen skal fodres med gode oplevelse – masser af kram og knus, en is ekstra, en ny lille bil eller pizza lidt oftere. Det er ikke det samme som at give efter, når du bestemmer. 
• Massage, dybe tryk på kroppen, tryk under fødderne mv. Det skal altid være rart for barnet

Jeg ønsker jer en dejlig ferie med mange gode oplevelser, ro og nærvær☀️🙂❤️
Kærlig hilsen Mette

 

Kommenter på Facebook

Elsker dine skriv det er så vigtigt for børns hjerner med ro .

Ann-Ea Salling

Rigtig dejlig sommer til dig også 🌞☺️ Vi ses i august 👍☺️😎🌞

Malene Bækgaard Jakobsen

Tak for i dag Mette, vi havde en rigtig god oplevelse hos dig. Vi ses snart igen😊 God ferie☀️😎

Esben Fogh Nielsen - Mette er spot-on på Freja lige for tiden. God sommer til dig Mette. Vi ses i august..

Godt skrevet Mette

+ Se tidligere kommentarer