Vi adopterede vores datter fra Burkina Faso, da hun var 2 ½ år.

Vores datter er født med grå stær og opereret for dette i såvel Burkina Faso som Danmark og er i dag tilknyttet Kennedy instituttet, vi oplever dog ikke, at synet er en stor udfordring i hverdagen.

Da vores datter var 4 år flyttede vi til USA, hvor hun startede i det amerikanske skolesystem på en Montessori skole. Montessori skolerne arbejder med individuel undervisning og meget lidt klasse-undervisning, som vi kender det i Danmark.

I 2018, da vores datter var blevet 7 år, flyttede vi retur til Danmark, og hun startede på en lille Friskole.

De første 2 måneder forløb godt, men efter efterårsferien begyndte vi at få meldinger om uro i timerne. Hun skulle helst have noget i hænderne, gik rundt i timerne, i nogle timer forlod hun klassen, og hun var meget opmærksomhedssøgende i forhold til læreren.

Vi tog forskellige tiltag, et af dem var at kontakte Lone for at høre mere om sansemotorik.

Ved første undersøgelse viste det sig, at vores datter stadig havde mange af sine spædbarns-reflekser, hvilket sandsynligvis skyldtes manglende nærhed som spæd.

Vi startede i november 2018 på et forløb hos Lone, hvor vi har gået cirka en gang hver 14. dag, og trænet med øvelser dagligt derhjemme. Det har været vigtigt for os at prioritere øvelserne, og det har ikke været mange dage i det knap 8 måneder lange forløb, hvor vi har sprunget over, hvilket har resulteret i klare fremskridt fra gang til gang, og i at vores datter nu er helt af med spædbarns-reflekserne.

Vores datter måtte desværre grundet sine udfordringer igennem et skoleskift over juleferien. Vi har været så heldige, at komme til en folkeskole, som virkelig har mødt os og vores datter, og som har taget diverse tiltag for at få hende til at fungere i hendes nye klasse.

Fra påske og frem til sommerferien har hun gået i en lillegruppe 3 eftermiddage om ugen, hvor der har været fokus på hendes særlige udfordringer. Meldingen her lige før ferien er, at hun ikke længere har behov for dette, og at de ser en tydelig forbedring i klassen, endvidere scorede hun mellem 80-90% i den nylig afholdte læsetest, hvilket givet hendes forløb, skoleskift og udfordringer var langt over forventet, og ikke mindst så blomstrer hun socialt.

Hjemme har vi også oplevet en pige, som pludselig kan koncentrere sig om at lægge store puslespil, ikke pludselig skal hente først det ene, så det andet under måltiderne, og som hviler mere i sig selv.

Vi er ikke i tvivl om, at vi skylder Lone en stor tak for den udvikling vores datter har vist over det sidste halve år, og vi tøver ikke med at anbefale hende til andre, som møder lignende udfordringer i hverdagen.