Da min datter i 2. klasse viste tegn på at berøring af papir er svært, kan det være udfordrende som forældre at vide hvornår, og hvad man skal gøre. Min datter fortæller i dag, at det ofte var grunden til, at hun fagligt ikke fik lavet så meget i timerne. Skolen betegnede hende som en dagdrømmer, og de var bekymret for om det med papiret kunne være et tegn på angst. De antydede også koncentrationsbesvær. Det startede først da hun kom i skole, og kom snigende lige så stille. Hun kan godt i nogle henseende tvinge sig igennem det – men det er tydeligt at papiret føles ubehageligt. Vi forsøgte i en tid at presse hende, og sige at hun ikke måtte ligge noget under. Det forårsagede bare at det blev værre. Hun har altid været en pige med mange antenner ude, og opfatter hurtigt sindsstemninger på andre, og tager dem let til sig som om det var hendes. Hvis vi sagde noget til hende igennem rummet, så reagerede hun sjældent. Hun har altid været en pige med spræl i, men hun har aldrig elsket idræt, og at slå kolbøtter har altid været svært. Hun klagede tit i børnehaven over, at hun fik ondt i benene og fødderne, når de skulle på tur.  
 
Da skolen nævner om papiret kunne være tegn på angst, så virkede det ikke på os forældre som om det var der vi skulle starte. Vi undersøgte nettet tyndt for at finde svar – men stort set ingen steder kunne vi finde noget om papir. Vi forfulgte tanken om at det oprigtigt var ubehageligt for hende at berøre papiret, og ikke kun en skør idé hun havde fået. Det førte os til Sanse Motorik. Vi skrev til Diana på facebook og beskrev de ting der drillede – og endelig oplevede vi en der virkede til at vide noget om det. Kæmpe lettelse. Vores datter kom i et forløb i Viborg, hvor vi trænede mange gange i ugen og ca. hver anden uge fik nye opgaver. Vi fik en fornyet forståelse og indsigt i hvordan kroppen fungerer, og hvad der kunne skyldes at vores datter havde udfordringer. Der tegnede sig pludseligt et helhedsbillede hvor motorikken var omdrejningspunktet for flere af de ting der drillede. Jeg vil ikke lyve, forløbet har været hårdt at prioritere tid til, og har nogle dage givet dårlig samvittighed, når vi ikke fik trænet som aftalt. MEN alligevel har vi en pige i dag, hvor vi ser en kæmpe forskel og skolen også gør. Og det bedste af det hele er faktisk, at det samtidig har boostet hendes selvtillid og tro på egen kunnen. Papiret kan stadig drille lidt – men vi er heller ikke færdige endnu. Nu har vi nogle redskaber vi kan tage frem og bruge efter behov derhjemme. Det var alle pengene og tiden værd!