Kursusafdeling

Kursusafdelingen dækker diverse kursusvirksomhed inden for det sansemotoriske og foredrag omkring børn og unges sansemotoriske udvikling. Vi arrangerer også temadage f.eks. med fokus på præmaturitet.

Kurser og temadage afholdes løbende – se aktuel oversigt her.

Kurser og temadage kan også bestilles – kontakt Vibeke Schultz for nærmere aftale.

KURSUS
Kroppen i bevægelse og hjernen i sving

Tænk den daglige bevægelse ind i skemaet på en ny og nyttig måde der også fremmer indlæringen. Få uundværlig viden om forudsætningen for at børn og unge får lyst til og bliver i stand til, at bevæge sig frit og ubesværet. Absolut et kursus for dig som er lærer eller pædagog!

Download PDF

KURSUS
Den sansemotoriske udvikling hos børn og unge

Kurset er for dig, der gerne vil have uundværlig viden og redskaber til at styrke børn og unges sansemotoriske udvikling. I dit faglige arbejde med børn og unge er det vigtigt at have fokus på velstimulerede sanser, fordi det påvirker udvikling og indlæring.

Download PDF

KURSUS
Dagplejere – Kompetencegivende kursus.

Fokus på udviklingen og stimulationen af grundmotorikken samt udviklingen af Grundlege hos det 0 til 3 årige barn. Grundig gennemgang af teori, hvor praksis også flettes ind.
Et kompetencegivende kursus der sætter dagplejerens faglighed op på et helt nyt plan.
Forstå hvorfor barnet gør som det gør og få inspiration til at handle ud fra det enkelte barns behov.

Download PDF

KURSUS
Særligt for sundhedsplejersker

At være sundhedsplejerske og få skærpet sin viden om den grundmotoriske udvikling, løfter fagligheden op på et højere niveau.

Denne viden bruges let til at guide forældre til selv, at kunne støtte deres barns udvikling, på en måde så barnets sansemotoriske evner bliver mere afbalancerede.

Download PDF

DAGSKURSER OG KORTE FORLØB
For institutionspersonale, ex. dagplejere, pædagoger og special pædagoger

Få arrangeret en dag hvor fokus rettes på den sansemotoriske udvikling og forstå baggrunden for, hvorfor børn og unge gør som de gør!

Det kan være en eller flere dage, hvor fokus på grundmotorikken rettes gennem teori, praksis eller en god kombination af begge dele.

Kurset kan også tilrettelægges som en workshop, hvor daginstitutionens indsatsområde bruges som afsæt til videre arbejde. Eksempelvis med fokus på at styrke børn og unges bevægelighed.

I skoleregi vil forudsætningen for god indlæringsevne kunne bringes i spil gennem den sansemotoriske betragtning. Og indsatsen vil blive styrket ved at lave små “powerpauser” i hverdagen.

Det kunne også være en dag, hvor fokus er på de børn og unge der i hverdagens rammer, er i vanskeligheder. Hvor hverdagens små krav er uhåndterbare og hvor eleven bringes ud i kaos.

TEMADAGE
Hverdagslivet som præmatur

Praksisorienteret for dagplejere og daginstitutionspersonale. Arrangeres individuelt.

Download PDF

FOREDRAG
Timebasis og hele dage

  • I offentlige regi
  • Daginstitutioner
  • På skoler
  • I foreninger

Vibeke Schultz

Grundlægger og Direktør

Sundhedsplejerske og sansemotorisk konsulent
Faglig profil

Sanse Motorik Aps

CVR: 39 91 54 99

Nørregade 49, 8850 Bjerringbro

Ring 2195 9508
vibeke@sansemotorik.NET

Om os

Sanse Motorik er udviklet, af Vibeke Schultz, som koncept: “Sanse Motorik® – det bedste til dit barn” og med flere afdelinger. Sanse Motorik har eksisteret siden 2007 og gennem årene er børn og unge i alle aldre og med alle typer af vanskeligheder blevet hjulpet til, en forbedring af deres grundmotoriske færdigheder.

Fagligheden er i højsædet og samarbejdet med forældre vægtes meget højt.

Der lægges i klinikken stor vægt på tværfagligt samarbejde med relevante faggrupper. Dette altid i samarbejde med forældrene.

Kontakt Vibeke Schultz for kursus i Sansemotorik.

Nyheder fra Facebook

Bor du i Odense eller omegn, så kom til Åbent Hus hos Sanse Motorik, Odense, lørdag 2. marts kl. 11-13. Alle er velkommen - vi ses😊 ... Læs mereSe mindre

18/02/19

Bor du i Odense eller omegn, så kom til Åbent Hus hos Sanse Motorik, Odense, lørdag 2. marts kl. 11-13. Alle er velkommen - vi ses😊

I STEDET FOR SKÆLD UD

I tirsdags var familievejleder @christina_abildgaard i Go Morgen Danmark @go.tv2.dk, for at fortælle om hendes og Erik Sigsgaards nye bog: "I stedet for skæld ud".
Det er der kommet en del debat ud af.... og som vi ønsker at støtte op om med vores bidrag til debatten.

"Du må gerne spille med bolden nede på gulvet" sagde jeg til en dreng i klinikken forleden. Han kiggede forbavset på mig og spurgte: ”må jeg gerne spille på gulvet?”
”Ja, du må spille på gulvet, gentog jeg”.
Denne dialog kunne have startet med "du må ikke kaste bolden op i loftet".
Det er muligt, at han var stoppet, men da kroppen var sprængfyldt af energi, var det næppe sket. Jeg havde så kunne tilføje et "stop" eller "Nej, det må du ikke, siger jeg". En konflikt kunne være under optrapning.
Noget som børn med uro og sansemotoriske udfordringer, desværre ofte oplever.

Hos Sanse Motorik hører vi mange forældre fortælle om, at deres børn oplever mange skæld ud eller korrektioner i løbet af en dag. Ikke bare i skolen eller institutionen, men også derhjemme, fordi det immervæk kan være noget af en udfordring med børn, der kravler i gardinerne. Eller børn, der aldrig kommer i gang.

Og vi er jo kun mennesker….

Men hvis vi vil, kan vi øve os på at møde disse børn på en anden vis. Nemlig ved i højere grad at guide dem, og fortælle dem, hvad de gerne må.

Jeg laver lige en sammenligning:
Jeg er taget til Mallorca og på hotellet, er en guide. Hvis denne guide i en hel uge, blev ved at fortælle mig, hvad jeg IKKE skulle gøre, IKKE skulle besøge, skulle passe på og lade være med, så ville det godt nok være en kedelig ferie. Jeg ville ikke komme hjem med ret mange nye oplevelser.
Omvendt vil en god guide fortælle os, hvad der er godt at opleve, hvad vi ikke må gå glip af, hvordan vi kommer hen til de forskellige steder, og hvad vi kan gøre for at undgå at komme galt afsted. På den måde får vi en oplevelsesrig og udviklende ferie.

Vi kan tænke os som børnenes guide. Den, der fortæller dem, hvad der er smart at gøre.
Vi kan anerkende, at de prøver, også når det ikke lykkes for dem. Børn gør det bedste de kan, hvis de kan.
Vi kan undgå at spørge børn om ting som ikke er til debat. Har vi spurgt dem om de vi have børstet tænder, og de siger nej, så er det faktisk vores egen skyld, at vi kan ende i konflikt.
Så derfor må vi i stedet sige: ”nu går vi ud og børster tænder” og Ja, det har du ikke lyst til, det kan jeg godt se, men nu gør vi det lige sammen. Og slutteligt: ”ja, så fik du børstet tænder, hvor er det dejligt, at vi fik det klaret”.

Hvis jeg blev tvunget til at skulle have en kop kaffe, selvom jeg havde sagt nej tak, da jeg blev spurgt, ville jeg også blive sur.

Vi kan fortælle børnene, at vi godt kan se, at der er noget de har lyst til at gøre, ex. at løbe og lege på parkeringspladsen, men at det er farligt, og at det derfor er smartere at holde i hånden, så vi sammen kan gå over til legepladsen.

Vi kan starte vores sætninger med et ”Ja” i stedet for et nej.
Det lille ord kan gøre en kæmpe forskel: ”Ja, du vil gerne gå alene, men nu må du få lov at holde mig i hånden”… Her kan vi korrigere helt uden at bruge et ”nej”.

Mange af de børn vi møder i vores klinikker, er følsomme børn. Et højt tonefald og et ”nej” kan være nok til, at de lukker helt ned, og at tilliden er brudt.
Derfor gør vi os altid meget umage når vi møder disse børn. Vi er opmærksom på deres kropssprog og reaktioner.
For der skal i virkeligheden så lidt til at skræmme, men også til at ændre.

Er det her så noget man ændrer på en dag? Nej, det er det ikke. Det er noget man øver sig på, og det har jeg gjort i en del år efterhånden.
Lykkes det altid? Nej det gør det ikke, men når det lykkes, og det gør det heldigvis oftest, jamen så oplever vi en helt anden kontakt og opmærksomhed, end vi ellers ville have gjort.

Det er os som forældre, pædagoger, lærere og voksne i det hele taget, der er ansvarlige for at ændre de cirkler vores samvær er i. Når vi gør noget anderledes, gør børnene også noget anderledes. På den måde kan vi ændre vores fælles samspil til noget bedre.
Vi voksne er ALTID den ansvarlige for relationen!

Skal børn da ikke opdrages? Jo det skal de bestemt. Og det her er et bud på en anden tilgang.
Børn har brug for rammer, forudsigelighed, voksne der tør bestemme og beslutte. Og så har de brug for, at vi viser dem vejen.

Til slut lige en anden sammenligning.
Jeg skal køre til Køge, men på vejen møder jeg et skilt, hvor der står, at vejen er spærret. Heldigvis vil der ofte samtidig stå et skilt som viser en alternativ rute. Det er dejligt, for så kan jeg finde til Køge, og har faktisk lært en ny vej dertil.

På samme måde kan vi give børn ”nye veje og muligheder” når vi er nød til at stoppe en uhensigtsmæssig adfærd. Det danner basis for nye erfaringer og større viden om, hvad der er muligt.
Og det er vel det, det hele handler om når børn udvikler sig 🙂

Er det her sansemotorik?
Det er det fordi mange af de børn vi møder i klinikkerne har brug for, at vi tænker vores tilgang til dem ind.
Og det er det fordi mange af de børn vi ser, dagligt kæmper en brav kamp, for at gøre som omgivelserne ønsker.
Kroppen og sanserne er bare ikke med dem, så derfor har de brug for vores forståelse for, hvorfor de reagerer som de gør.
De har brug for sansemotorisk træning.
Og så har de brug for en guidning og anerkendelse i mødet med de voksne omkring dem.

De kærligste hilsner Sanse Motorik®- det bedste til dit barn
... Læs mereSe mindre

15/02/19

I STEDET FOR SKÆLD UD

I tirsdags var familievejleder @christina_abildgaard i Go Morgen Danmark @go.tv2.dk, for at fortælle om hendes og Erik Sigsgaards nye bog: I stedet for skæld ud. 
Det er der kommet en del debat ud af.... og som vi ønsker at støtte op om med vores bidrag til debatten. 

Du må gerne spille med bolden nede på gulvet sagde jeg til en dreng i klinikken forleden. Han kiggede forbavset på mig og spurgte: ”må jeg gerne spille på gulvet?”
”Ja, du må spille på gulvet, gentog jeg”.
Denne dialog kunne have startet med du må ikke kaste bolden op i loftet. 
Det er muligt, at han var stoppet, men da kroppen var sprængfyldt af energi, var det næppe sket. Jeg havde så kunne tilføje et stop eller Nej, det må du ikke, siger jeg. En konflikt kunne være under optrapning.
Noget som børn med uro og sansemotoriske udfordringer, desværre ofte oplever.

Hos Sanse Motorik hører vi mange forældre fortælle om, at deres børn oplever mange skæld ud eller korrektioner i løbet af en dag. Ikke bare i skolen eller institutionen, men også derhjemme, fordi det immervæk kan være noget af en udfordring med børn, der kravler i gardinerne. Eller børn, der aldrig kommer i gang.

Og vi er jo kun mennesker….

Men hvis vi vil, kan vi øve os på at møde disse børn på en anden vis. Nemlig ved i højere grad at guide dem, og fortælle dem, hvad de gerne må.

Jeg laver lige en sammenligning: 
Jeg er taget til Mallorca og på hotellet, er en guide. Hvis denne guide i en hel uge, blev ved at fortælle mig, hvad jeg IKKE skulle gøre, IKKE skulle besøge, skulle passe på og lade være med, så ville det godt nok være en kedelig ferie. Jeg ville ikke komme hjem med ret mange nye oplevelser.
Omvendt vil en god guide fortælle os, hvad der er godt at opleve, hvad vi ikke må gå glip af, hvordan vi kommer hen til de forskellige steder, og hvad vi kan gøre for at undgå at komme galt afsted. På den måde får vi en oplevelsesrig og udviklende ferie.

Vi kan tænke os som børnenes guide. Den, der fortæller dem, hvad der er smart at gøre.
Vi kan anerkende, at de prøver, også når det ikke lykkes for dem. Børn gør det bedste de kan, hvis de kan.
Vi kan undgå at spørge børn om ting som ikke er til debat. Har vi spurgt dem om de vi have børstet tænder, og de siger nej, så er det faktisk vores egen skyld, at vi kan ende i konflikt. 
Så derfor må vi i stedet sige: ”nu går vi ud og børster tænder” og Ja, det har du ikke lyst til, det kan jeg godt se, men nu gør vi det lige sammen. Og slutteligt: ”ja, så fik du børstet tænder, hvor er det dejligt, at vi fik det klaret”.

Hvis jeg blev tvunget til at skulle have en kop kaffe, selvom jeg havde sagt nej tak, da jeg blev spurgt, ville jeg også blive sur.

Vi kan fortælle børnene, at vi godt kan se, at der er noget de har lyst til at gøre, ex. at løbe og lege på parkeringspladsen, men at det er farligt, og at det derfor er smartere at holde i hånden, så vi sammen kan gå over til legepladsen.

Vi kan starte vores sætninger med et ”Ja” i stedet for et nej. 
Det lille ord kan gøre en kæmpe forskel: ”Ja, du vil gerne gå alene, men nu må du få lov at holde mig i hånden”… Her kan vi korrigere helt uden at bruge et ”nej”.

Mange af de børn vi møder i vores klinikker, er følsomme børn. Et højt tonefald og et ”nej” kan være nok til, at de lukker helt ned, og at tilliden er brudt. 
Derfor gør vi os altid meget umage når vi møder disse børn. Vi er opmærksom på deres kropssprog og reaktioner. 
For der skal i virkeligheden så lidt til at skræmme, men også til at ændre.

Er det her så noget man ændrer på en dag? Nej, det er det ikke. Det er noget man øver sig på, og det har jeg gjort i en del år efterhånden.
Lykkes det altid? Nej det gør det ikke, men når det lykkes, og det gør det heldigvis oftest, jamen så oplever vi en helt anden kontakt og opmærksomhed, end vi ellers ville have gjort.

Det er os som forældre, pædagoger, lærere og voksne i det hele taget, der er ansvarlige for at ændre de cirkler vores samvær er i. Når vi gør noget anderledes, gør børnene også noget anderledes. På den måde kan vi ændre vores fælles samspil til noget bedre. 
Vi voksne er ALTID den ansvarlige for relationen! 

Skal børn da ikke opdrages? Jo det skal de bestemt. Og det her er et bud på en anden tilgang.
Børn har brug for rammer, forudsigelighed, voksne der tør bestemme og beslutte. Og så har de brug for, at vi viser dem vejen.

Til slut lige en anden sammenligning. 
Jeg skal køre til Køge, men på vejen møder jeg et skilt, hvor der står, at vejen er spærret. Heldigvis vil der ofte samtidig stå et skilt som viser en alternativ rute. Det er dejligt, for så kan jeg finde til Køge, og har faktisk lært en ny vej dertil.

På samme måde kan vi give børn ”nye veje og muligheder” når vi er nød til at stoppe en uhensigtsmæssig adfærd. Det danner basis for nye erfaringer og større viden om, hvad der er muligt.
Og det er vel det, det hele handler om når børn udvikler sig  :-) 

Er det her sansemotorik? 
Det er det fordi mange af de børn vi møder i klinikkerne har brug for, at vi tænker vores tilgang til dem ind.
Og det er det fordi mange af de børn vi ser, dagligt kæmper en brav kamp, for at gøre som omgivelserne ønsker.
Kroppen og sanserne er bare ikke med dem, så derfor har de brug for vores forståelse for, hvorfor de reagerer som de gør.
De har brug for sansemotorisk træning.
Og så har de brug for en guidning og anerkendelse i mødet med de voksne omkring dem.

De kærligste hilsner Sanse Motorik®- det bedste til dit barn

 

Kommenter på Facebook

Rikke Lykke

Bolette Søager værd at læse

Kristina I. Frederiksen 😘

Dennis Bang

Pernille Nytoft ej sikke en god tekst 😃😍

Jacob Tranberg

Maria Agner ❤️

Heidi Søe Holmberg ,Sanne Møller 😊 god øvelse til os alle .

Mikkel Græsbøll

Thomas Gerner Borchsenius

Dennis Hjulmand Mikkelsen

Nina Haahr... det var faktisk god læsning 😁

Tim Kristensen 👍🙏🏽❤️

Enig :D

Dejligt opslag😘

Ivan Knudsen

Mathias Poulsen se her apropos👍🏻

Så godt formuleret 👍🏻😘

Jesper😊

Syntes vi skal øve os Stig Christensen

Kenneth Mølgaard Nielsen

Christian Håkansson mange fine pointer her

Haris Zolj apropos

Ali Bouidar som vi tit har snakket om😍✌️

Pernille Solak😊

+ Se tidligere kommentarer