Vejle

Sanse Motoriks afdeling i Vejle er beliggende Blegbanken 3. Klinikken er ejet og drives i det daglige af Mette Drescher Jensen.

Afdelingen tilbyder:

Foredrag – på timebasis og éndags workshop:

  • Daginstitutioner
  • På skoler
Mettedj_profil

Mette Drescher Jensen

Sansemotorisk konsulent
Faglig profil

Adresse

Blegbanken 3, stue gl. fløj, 7100 Vejle
Ring 2195 1838
mdj@sansemotorik.NET
CVR: 34823030
Find vej

Lidt om Mette

Nogle gange skal man lidt af omveje før det bliver klart hvad der er man skal – det skete også for mig. Men gennem mine egne erfaringer med sansemotorisk træning fandt jeg ud af, at det er arbejdet med børn og sansemotorikken der giver mening.

Det kan ofte være svært at forklare hvorfor nogle børn ikke udvikles og trives som mange andre, men sansemotorikken kan være en del af forklaringen – og den kan der gøres noget ved.

Jeg har gennem årerne trænet sansemotorisk med børn med mange forskellige udfordringer og forudsætninger, og oplever den positive udvikling de gennemgår i løbet af vores forløb sammen.

Jeg vægter tryghed, tillid og glæde højt i samarbejdet med barnet og familien, og for mig gælder det om at kunne give barnet de bedst mulige forudsætninger for barnets videre udvikling og trivsel.

Nyheder fra Facebook

Kan vi gøre noget andet I STEDET FOR SKÆLD UD?
Det tror jeg godt, at vi kan.
Men det kræver, at vi også prøver at se situationen fra barnets vinkel og tager vores ansvar som voksne på os.
Sker det, at jeg skælder ud på mine egne 3 drenge - JA, det tror jeg nok det gør. Kunne konflikterne ofte takles på en anden og bedre måde, og med et noget bedre resultat end det ofte er tilfældet - JA, det er jeg overbevidst om at det kunne - så jeg øver mig stadig😊
Læs mere nedenfor - og måske inspiration til at se situationen fra barnets vinkel.
Kærligst MetteI STEDET FOR SKÆLD UD I tirsdags var familievejleder @christina_abildgaard i Go Morgen Danmark @go.tv2.dk, for at fortælle om hendes og Erik Sigsgaards nye bog: "I stedet for skæld ud". Det er der kommet en del debat ud af.... og som vi ønsker at støtte op om med vores bidrag til debatten. "Du må gerne spille med bolden nede på gulvet" sagde jeg til en dreng i klinikken forleden. Han kiggede forbavset på mig og spurgte: ”må jeg gerne spille på gulvet?” ”Ja, du må spille på gulvet, gentog jeg”. Denne dialog kunne have startet med "du må ikke kaste bolden op i loftet". Det er muligt, at han var stoppet, men da kroppen var sprængfyldt af energi, var det næppe sket. Jeg havde så kunne tilføje et "stop" eller "Nej, det må du ikke, siger jeg". En konflikt kunne være under optrapning. Noget som børn med uro og sansemotoriske udfordringer, desværre ofte oplever. Hos Sanse Motorik hører vi mange forældre fortælle om, at deres børn oplever mange skæld ud eller korrektioner i løbet af en dag. Ikke bare i skolen eller institutionen, men også derhjemme, fordi det immervæk kan være noget af en udfordring med børn, der kravler i gardinerne. Eller børn, der aldrig kommer i gang. Og vi er jo kun mennesker…. Men hvis vi vil, kan vi øve os på at møde disse børn på en anden vis. Nemlig ved i højere grad at guide dem, og fortælle dem, hvad de gerne må. Jeg laver lige en sammenligning: Jeg er taget til Mallorca og på hotellet, er en guide. Hvis denne guide i en hel uge, blev ved at fortælle mig, hvad jeg IKKE skulle gøre, IKKE skulle besøge, skulle passe på og lade være med, så ville det godt nok være en kedelig ferie. Jeg ville ikke komme hjem med ret mange nye oplevelser. Omvendt vil en god guide fortælle os, hvad der er godt at opleve, hvad vi ikke må gå glip af, hvordan vi kommer hen til de forskellige steder, og hvad vi kan gøre for at undgå at komme galt afsted. På den måde får vi en oplevelsesrig og udviklende ferie. Vi kan tænke os som børnenes guide. Den, der fortæller dem, hvad der er smart at gøre. Vi kan anerkende, at de prøver, også når det ikke lykkes for dem. Børn gør det bedste de kan, hvis de kan. Vi kan undgå at spørge børn om ting som ikke er til debat. Har vi spurgt dem om de vi have børstet tænder, og de siger nej, så er det faktisk vores egen skyld, at vi kan ende i konflikt. Så derfor må vi i stedet sige: ”nu går vi ud og børster tænder” og Ja, det har du ikke lyst til, det kan jeg godt se, men nu gør vi det lige sammen. Og slutteligt: ”ja, så fik du børstet tænder, hvor er det dejligt, at vi fik det klaret”. Hvis jeg blev tvunget til at skulle have en kop kaffe, selvom jeg havde sagt nej tak, da jeg blev spurgt, ville jeg også blive sur. Vi kan fortælle børnene, at vi godt kan se, at der er noget de har lyst til at gøre, ex. at løbe og lege på parkeringspladsen, men at det er farligt, og at det derfor er smartere at holde i hånden, så vi sammen kan gå over til legepladsen. Vi kan starte vores sætninger med et ”Ja” i stedet for et nej. Det lille ord kan gøre en kæmpe forskel: ”Ja, du vil gerne gå alene, men nu må du få lov at holde mig i hånden”… Her kan vi korrigere helt uden at bruge et ”nej”. Mange af de børn vi møder i vores klinikker, er følsomme børn. Et højt tonefald og et ”nej” kan være nok til, at de lukker helt ned, og at tilliden er brudt. Derfor gør vi os altid meget umage når vi møder disse børn. Vi er opmærksom på deres kropssprog og reaktioner. For der skal i virkeligheden så lidt til at skræmme, men også til at ændre. Er det her så noget man ændrer på en dag? Nej, det er det ikke. Det er noget man øver sig på, og det har jeg gjort i en del år efterhånden. Lykkes det altid? Nej det gør det ikke, men når det lykkes, og det gør det heldigvis oftest, jamen så oplever vi en helt anden kontakt og opmærksomhed, end vi ellers ville have gjort. Det er os som forældre, pædagoger, lærere og voksne i det hele taget, der er ansvarlige for at ændre de cirkler vores samvær er i. Når vi gør noget anderledes, gør børnene også noget anderledes. På den måde kan vi ændre vores fælles samspil til noget bedre. Vi voksne er ALTID den ansvarlige for relationen! Skal børn da ikke opdrages? Jo det skal de bestemt. Og det her er et bud på en anden tilgang. Børn har brug for rammer, forudsigelighed, voksne der tør bestemme og beslutte. Og så har de brug for, at vi viser dem vejen. Til slut lige en anden sammenligning. Jeg skal køre til Køge, men på vejen møder jeg et skilt, hvor der står, at vejen er spærret. Heldigvis vil der ofte samtidig stå et skilt som viser en alternativ rute. Det er dejligt, for så kan jeg finde til Køge, og har faktisk lært en ny vej dertil. På samme måde kan vi give børn ”nye veje og muligheder” når vi er nød til at stoppe en uhensigtsmæssig adfærd. Det danner basis for nye erfaringer og større viden om, hvad der er muligt. Og det er vel det, det hele handler om når børn udvikler sig :-) Er det her sansemotorik? Det er det fordi mange af de børn vi møder i klinikkerne har brug for, at vi tænker vores tilgang til dem ind. Og det er det fordi mange af de børn vi ser, dagligt kæmper en brav kamp, for at gøre som omgivelserne ønsker. Kroppen og sanserne er bare ikke med dem, så derfor har de brug for vores forståelse for, hvorfor de reagerer som de gør. De har brug for sansemotorisk træning. Og så har de brug for en guidning og anerkendelse i mødet med de voksne omkring dem. De kærligste hilsner Sanse Motorik®- det bedste til dit barn
... Læs mereSe mindre

16/02/19

Kan vi gøre noget andet I STEDET FOR SKÆLD UD? 
Det tror jeg godt, at vi kan. 
Men det kræver, at vi også prøver at se situationen fra barnets vinkel og tager vores ansvar som voksne på os. 
Sker det, at jeg skælder ud på mine egne 3 drenge - JA, det tror jeg nok det gør. Kunne konflikterne ofte takles på en anden og bedre måde, og med et noget bedre resultat end det ofte er tilfældet - JA, det er jeg overbevidst om at det kunne - så jeg øver mig stadig😊  
Læs mere nedenfor - og måske inspiration til at se situationen fra barnets vinkel. 
Kærligst Mette

Når den "elektroniske sut" virker bedre end knus og kram, så bør vi ændre retning❤️
Læs med på indlægget fra min kollega fra Sanse Motorik GentofteTRØST OG ANERKEND DIT BARN På et af mine hold den anden dag kom vi til at tale om ”den elektroniske sut”, og hvordan børn ofte bliver trøstet af telefonen eller IPad’en. Det synes jeg bestemt er en ærgerlig udvikling. For hvordan lærer barnet så at regulere sine følelser? Når barnet bliver trøstet med telefon eller IPad, er det så fordi, barnet afviser at blive trøstet? For hvis det er tilfældet, er det højst sandsynligt fordi, barnets følesans er i ubalance, og barnet ikke kan lide berøring, knus og kram. I sådanne tilfælde er det rigtig vigtigt at arbejde med følesansen og få den i balance for ikke at starte udviklingen af en negativ spiral, hvor barnet kan få det svært med andre og let komme i konflikter. I svære situationer skal barnet lære at regulere følelserne, og det gøres bedst ved kærlige berøringer, god kropskontakt, knus og kram og anerkendelse, lige til barnet falder til ro og finder tilbage på sporet igen. Det er fordi taktil/følesansen er med til at regulere følelseslivet. Alle taktile stimuli påvirker følehjernen (det Limbiske system). Gennem følehjernen udvikles også motivation, positive indstillinger, lyst og mod til at prøve nyt ved god og dejlig taktil stimulering. Derfor skal vi trøste barnet i svære situationer og undgå telefonen/IPad’en. Børn skal mærke, at de er dejlige, som de er.
... Læs mereSe mindre

05/02/19

Når den elektroniske sut virker bedre end knus og kram, så bør vi ændre retning❤️
Læs med på indlægget fra min kollega fra Sanse Motorik Gentofte